Hvornår er det for koldt for din hund?

Kilde: Ide.nyt.dk

6 januar 2016

Mikkel Hede

Hvornår er det for koldt for din hund?

Det er forskelligt fra hund til hund. Men faktisk findes der en enkel måde at omregne, om det er for koldt for netop din hund. Find skemaet her, der gælder for alle hunde.

Hvor går grænsen?

Der er nok mange mennesker, der i vinterkulden gerne ville have pels som en hund. Men selv for en hund med stor pels-pragt kan kuldegraderne blive for rå. Og for nogle af de mere afpillede racer starter kuldeproblemerne langt før frysepunktet. Men hvor går grænsen egentlig for den enkelte hund?

Fandt skema i børnehaveklassen

Det gad den amerikanske dyrlæge Kim Smyth også gerne vide, men selv en fagnørd som hende kendte ikke til nogen præcise tal.

Det ændrede sig en vinterkold dag, hvor hun skulle aflevere sin søn i børnehaveklassen. Her fik hun øje på et kulde-skema, som lærerne på hendes søns skole benyttede sig af. Med det i hånden kunne lærerne til alle tider vide, om det var for koldt at sende børnene ud i skolegården. Skemaet viste

Vertikalt: udendørstemperaturen med hensyntagen til den såkaldte windchill­factor

Horisontalt: tre farver med inspiration fra trafiklys. Grøn for OK. Gul for måske. Rød for nej.

Med det skema i hånden havde lærerne noget helt konkret at forholde sig til.

Hundekuldeforskning

Da hun kom hjem tjekkede Kim Smyth forskningen. Hun fandt ud af, at Tufts University i Massachusetts havde lavet noget arbejde på området. Men resultaterne var ikke formidlet på en måde, så almindelige mennesker kunne forstå det.

Det rådede hun bod på ved at lægge metoden fra skemaet i børnehaveklassen sammen med Tufts Universitetet. Det giver følgende skema

hundekulde-skema

Forskellige typer af hunde

Kim Smyth opererer med tre typer af hunde: Små, mellemstore og store. Hendes kuldefaktor har fem trin, hvor 1 er ingen farer og 5 er livsfarer.

Derudover kan man selv lægge lidt til og fra, hvis det for eksempel er vådt vejr (ikke godt) eller hvis det er en nordlige race, der er vant til kulde.

Definition på Windchill faktor

Wind chill eller kulde-indeks på dansk er et udtryk for den ”temperatur” ved ganghastighed (ca. 5 km/t), som kroppen oplever, når den udsættes for afkøling af vinden (I følge DMI).