Så er det hvalpetid. Mange familier køber en lille ny hvalp i løbet af foråret og sommeren. Men de kluntede små ender ofte hos dyrlægen – og det kan koste dyrt
Af:
Mette Andersen
Hver gang der bliver solgt 2 nye hvalpe, så ender den ene hos
dyrlægen inden den er fyldt 2 år.
Hver anden hvalp ender hos dyrlægen, inden den fylder to år, og allerede i løbet af det første år er det hver fjerde lille hund, der får brug for operation, sårpleje eller medicinsk behandling.
Tallene stammer fra
over en kvart million forsikrede hunde hos Agria Dyreforsikring i Sverige, hvor
kæledyrsejere har tradition for at sygeforsikre deres dyr på lige fod med
familiens øvrige medlemmer.
Herhjemme er kun hver femte hund forsikret mod skade og sygdom. Men siden Agria
etablerede sig i Danmark i 2011 er fundamentet skabt for en ren dansk videns
database inden for de næste fem år.
Farerne lurer især i form af trafik, vild leg, slugte småsten, legoklodser og lækre nylonsokker. Således udgør hvalpe op mod 40% af de indberettede behandlinger af hunde, der skal have fremmedlegemer fjernet operationelt fra mave eller tarm.
Vovemod
i trafikken
Trafikulykker er, viser Agria´s tal, den hyppigste dødsårsag ved ulykke for
hunde generelt, og det er hannerne, der er mest udsatte.
“Vi opfordrer derfor hvalpeejere til at forberede sig grundigt, herunder sikre, at hvalpen bliver trænet, og kan få den dyrlægehjælp, den har behov for, hvis det skulle gå galt. Hvalpetid er en fantastisk, men ekstra farlig tid, understreger dyrlæge Hanne Werner fra Københavns Dyrehospital, der fungerer som akuthospital og skadestue for Sjælland. Her oplever man desværre ofte hjerteskærende scener, når et dyr skal på operationsbordet, og det bliver prisen, der afgør om den skal behandles eller aflives.
“Som dyrlæger kan vi så meget i dag – men det er ofte forsikringer der afgør, om folk tør lade os redde liv uden at sætte et økonomisk loft. ”
Store
hunde oftest til dyrlægen
Ulykker er én ting, legesyge en anden. Og ifølge Agria kan der på baggrund af
det omfattende datamateriale også dokumenteres forskel på robustheden hos den
hvalp, man har kastet sin kærlighed på. Som hvalpen vokser til, rammer
livsstilssygdomme som sukkersyge og hjerteproblemer – og visse racer er mere
udsatte end andre for f.eks. hofteledsdysplasi eller vejrtrækningsproblemer.
Generelt er det de mindste hunderacer, der klarer sig bedst uden dyrlæge, mens
de større hunderacer oftere løber ind i problemer.
Tæver
lever længst
Ifølge Agria er tæver igennem et hundeliv hyppigere gæster hos dyrlægen end
hanhunde. Til gengæld lever tæverne længere. Statistikken, der er baseret på
data over en 10-årig periode, viser desuden, at små hunde generelt lever
længst. F.eks. er Bichon Havanese et godt valg, hvis man vil gardere sig mod for
tidligt dødsfald. Længst lever cairn terrier, border terrier, dværgschnauzer og
tibetansk terrier, der alle ifølge Agrias tal, har 84 procent chance for at
leve efter 10 års alderen. Værre ser det ud på den lange bane for større hunde.
Faktisk dør ni ud af 10 Grand Danois, Dobermann, Sankt Bernhardshunde og
Newfoundlandere før de fylder 10 år.
Om
statistikken:
Agria Sygeforsikring har indsamlet og bearbejdet statistik over hunde siden
1995 og det er den mest omfattende statistik over de skader og sygdomme, hunde
får. Siden Agrias etablering i Danmark i januar 2011 er man begyndt at indsamle
tilsvarende tal og Agria forventer inden for de næste 5 år at have en
statistisk valid vidensdatabase udelukkende om danske hunde. Allerede nu kan
man ud fra de danske tal bekræfte antallet af hvalpe, der kommer til skade i
løbet af de første leveår. Der findes pt. ingen skadesstatistik for danske
hunde hos interesseorganisationer som Den Danske Dyrlægeforening, Dansk Kennel
Klub mv.
Kilde: Agria.dk