Vacc. og/eller titertest
Vaccination og titertest
Vi vaccinerer for at beskytte vore hunde mod farlige infektionssygdomme. En hvalp skal igennem det obligatoriske vaccinationsprogram, der beskytter mod hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse. Når hvalpen er færdigvaccineret, har den de antistoffer i blodet, som beskytter den mod sygdommene. Så længe der findes antistoffer, er hunden altså beskyttet.
Det har hidtil været normen, at hunden derefter revaccineres med bestemte intervaller, for at sikre en konstant tilstedeværelsen af antistoffer. Der er ikke noget belæg for at denne fremgangsmåde på nogen måde er skadelig for hunden, men på den anden side bliver der fra faglig side givet udtrykt for bekymring over, at vore hunde overvaccineres. I princippet kan al medicin have bivirkninger, og det gælder også vaccinationer.
Der er foretaget nye undersøgelse, der peger på, at 90% af hundene opnår livslang beskyttelse, når hvalpevaccinationsprogrammet er gennemført – typisk i 16 ugers alderen (kilde DKK bladet HUNDEN okt. 2016)
For at deltage i forskellige hundearrangementer i bl.a. DKK-regi, har det hidtil været et krav, at en vaccination ikke må være mere end 4 år gammel.
Pr. 1. januar 2017 har DKK ændret disse regler, og nu ligestilles en titertest med en vaccinationsattest. Hvis titertesten skal bruges i DKK-regi, kan der fra DKK’s hjemmeside hentes et dokument, som dyrlægen skal udfylde med testresultater.
Titertest
En titertest måler ved en blodprøve, om der er antistoffet til stede i blodet, og dermed om hunden er beskyttet mod bestemte sygdomme. Hvis der er antistoffer i blodet, er der ingen grund til at revaccinere.
Hunde kan vaccineres mod en række sygdomme, men titertests benyttes primært på kernevaccinationerne (hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse), som er livstruende for alle hunde, uanset hvor de bor. Hvis hunden er rabiesvaccineret, kan der også titertestes for rabies.
Der er blandt fagfolk bred enighed om, at vaccinationer bør holdes på et minimum – og at der ikke bør revaccineres, hvis det ikke er nødvendigt. I England har titertests været en fast del af vaccinationsprogrammet de sidste 10 år. Der findes ikke forskellige grader af beskyttelse – en titertest viser enten en 100% beskyttelse eller 0% beskyttelse.
Brugen af titertests svarer lidt til den udvikling, der også er sket i forhold til ormebehandling af voksne hunde. Ormekur gives ikke længere rutinemæssigt (drægtige tæver undtaget), men kun efter undersøgelse af afføringsprøve, for at afgøre, om en behandling i det hele taget er påkrævet.
En del dyreklinikker har allerede anskaffet et færdigt testkit, og kan derfor selv udføre titertesten, men forhør dig for en sikkerheds skyld hos din dyrlæge, om klinikken selv udfører testen eller sender den til udlandet. Hvis dyrlægen selv udfører testen, er udgiften sammenlignelige med en vaccination.
Hvis du vil vide mere
(kilde DKK bladet HUNDEN okt. 2016)
WSAVA (Worlds Small Animal Veterinary Association) – eller verdensforbundet for smådyrsdyrlæger – har en særlig vaccinekomité. De udgiver en rapport med anbefalinger vedr. vaccinationer med jævne mellemrum, og den seneste er fra 2015. Der findes både en udgave skrevet til dyrlæger og en, der er skrevet til hundeejere. Begge rapporter kan findes på WSAVA’s hjemmeside.
LINKS
WSAVA: wsava.org
Biogal: biogal.co.il
Skjern dyrehospital: skjerndyrehospital.dk
Dyrlægen, Fredensborg: dyrlaegen-fredensborg.dk
Lise Bang Hansen: alternativdyrlaege.dk