Min pels
Som enhver anden Coton består min pels udelukkende af dækhår med en struktur, der kan sammenlignes med bomuld, deraf  navnet “bomuldshund”.

Jeg har altså trods den lange og kraftige pels ingen underuld til beskyttelse mod regn, kulde og blæst. Derfor er jeg rigtig glad for mit regndækken, der også tager lidt af for kulde og blæst. Andet “tøj” behøver jeg ikke, selvom jeg ser ret sofistikeret ud i smarte dækkener – jeg har prøvet – bare for sjov altså.

Det var så ikke helt så sjovt, da jeg skulle friseres ud igen, og jeg må desværre konstatere, at “filt”, som er min værste fjende, dannes i løbet af få timer, hvis jeg ifører mig den moderne hunde “Hout Cuture”

Da jeg var “ikke ret stor” blev jeg vænnet til en dejlig børste, som jeg stadig er meget afhængig af.

Alligevel gik det galt, da jeg var ca. 8 mdr. Der blev ikke tid til meget pelspleje i juleferien, og det kom fuldstændig bag på mig, at det der med pelspleje ikke kunne vente til tiden var til det.  Hold da op, hvor det strammede i min lyserøde hud mellem jul og nytår, og da jeg endelig fik gjort opmærksom på problemet, var det bare for sent!

Ikke om “hjemmefrisøren” skulle bare forsøge, at rede de “klytter” ud på vanlig vis. Da trådte jeg godt nok i karakter. Jeg græd og skreg: så erkend dog dit nederlag kvinde og ring efter assistance – nu!!! – og det gjorde hun så.

Først til en prof. hundefrisør, som sagtens kunne ordne pelsen med en klipning helt ind til mit lyserøde skind. Det betakkede jeg mig for – se lige mig i knæhøj sne i januar med “bar mave”.

Nixen- bixen, vi ringede til dyrlægen, den rare mand! Vi bad lidt flove om, at jeg kom i anæstesi bedøvelse, ligesom når jeg får renset tænder. Det havde han fuld forståelse for – han så ingen grund til at jeg skulle udvikle pelstraumer i så ung en alder. Jeg sov igennem det hele, mens min “frisør” havde vældig travlt. Hun havde fået 1,5 time til at rede det hele ud – og hun nåede kun det halve!

Ugen efter – samme procedure! og så kom jeg til at se ud som på dette foto.                        

Lidt tyndpelset på benene med “svaj i bukserne”, men med værdigheden i behold – det meste i hvert fald.

Efter et sådant “wake up call” skal jeg da ellers love for, at der kom gang i børsterne!

Hver aften op på bordet i ca. 1 time, så var vi det hele igennem, og hver en lille filt var tilintetgjort. Vi fik os en fornuftig og god snak imens, hvor vi sådan diskuterede verdenssituationen i al almindelighed, hvilket imellem var så søvndyssende, at jeg så mig nødsaget til undervejs at snuppe en lille “morfar” .

Det stod på i et halvt år, indtil min pels var skiftet fra hvalpepels til voksenpels. Jeg fælder jo ikke, eller det gør jeg jo så alligevel!  De gamle løse hår falder bare ikke af, men bliver siddende og mænger sig fuldstændigt ukontrollabelt med de nye, og det er så det, der blivert til filt, eller “klytter”, som vi kalder det her i huset.

Min opdrætter gav min ejer nogle rigtig fine råd om, hvilke kamme og børster, vi ville få brug for, og jeg kan ligeså godt sige det med det samme – du finder dem ikke i supermarkederne !

Du kan se i en separat fane, hvilke kamme og børster m.v. jeg bruger, men jeg er altså nødt til at fremhæve min ejers favorit “sladrebørsten”. Den sladrer ved at knitre, når den rammer en klyt, og så kommer den lille filterkam i brug, hvis ikke det er en sag for saksen.

Saksen bruges, når klytten sidder så tæt ved huden, at du ikke kan “få fat” under den. Hvis der alligevel forsøges med kammen, så skal jeg nok give lyd, og det kan min “hjemmefrisør” ikke lide.

Der var noget, som jeg aldrig fik lært som hvalp – jeg  vil  altså ikke ligge på ryggen, når jeg skal friseres. Jeg vil ligge på maven, for så kan jeg nemlig lægge hovedet på forfusserne – og gemme dem næsten helt væk – ja, de bliver faktisk “ikke eksisterende” for det er altså ikke nogen spøg at få dem børstet fri for burrer, frø og græs og hvad jeg nu ellers er kommet i nærheden af. Mine poter er nemlig sensible, og det er vel ikke for meget forlangt, at der bliver taget et vist hensyn.

Vi har så en ret finurlig børste, som bliver brugt på min mave, altså mens jeg står op, forstås. Jeg øver mig stadig i at “holde masken”, men hver gang, børsten kommer blot i nærheden af en klyt på mit maveskind, så spjætter jeg lige en gang med bagbenene, og så er jeg afsløret – og frem kommer klyt-kammen

Afhængig af pelsstrukturen er det forskelligt, hvor meget pelspleje, der er nødvendigt. Jeg har rigtig meget pels, og derfor bruger vi ca. 5 timer om ugen, hvilket nok vil komme bag på de fleste. Selvfølgelig kan vi klippes i et ret sødt hvalpeklip, men så skal vi regne med frisørbesøg hver 3. måned. Den udgift kan undgås ved at anskaffe en mindre pelskrævende hund i Bichonfamilien.

Jeg skal lige tilføje en vigtig ting: Pelspleje af sådan nogen som os – det er en sag for voksne

Hvis du vil vide mere, kan disse bøger varmt anbefales:

Pelspleje og pasning af Coton De Tulear af Birgitte Jespersen og Helle Sydendahl

Bogen om Coton de Tulear af Christina Bæk Møller

Begge bøger er helt fantastiske, og bør egentlig læses før anskaffelse af en Coton. Man får en uvurderlig viden om, hvad en Coton kræver.