Archives

Hundens 6. sans

Din hunds utrolige sanser kan forudsige fremtiden

Din hund har en sjette sans, som kan forudsige utrolige ting – den kan endda redde liv!

Læs om 5 situationer, hvor hundens sans er afgørende.

Flere hundeejere vil formentlig nikke genkendende til disse påstande. Og hvis du selv er hundeejer, har du med garanti allerede oplevet din hunds sjette sans. Det er for eksempel almindeligt, at hunde opsnapper hvis du ubevidst er stresset. Nogen vil endda gå så vidt som at påstå, at hunde kan forudsige død og se spøgelser.

Er du en af tvivlerne, kan disse 5 situationer måske overbevise dig.

  1. Flygter inden et jordskælvet rammer

Flere mennesker i udlandet kan berette om hunde, som er blevet set flygte ud af byer inden et større jordskælv rammer. I Kina specifikt mener de også, at hunde får en stresset og flygtig adfærd kort tid før et jordskælv registreres. Forskere og dyrlæger betvivler dog en konkret jordskælvssans. I stedet mener de, at det er hundens super hørelse, som i virkeligheden spiller ind.

  • Kan forudsige voldsomme storme

Det er en udbredt myte blandt mennesker, at hunde og dyr generelt, kan mærke kommende naturkatastrofer, men passer det?

Når et voldsomt uvejr med lyn og torden, er på vej ind over land, bliver der på landjorden skabt elektromagnetiske spændinger, som videnskaben mener, hunde kan opfange. Hunde har altså en sjettesans for uvejr. Desuden er det også fysisk muligt for hunde at høre torden på mange kilometers afstand så bliv ikke overrasket, hvis din hund reagerer på et uvejr, som endnu ikke er sket.

  • Hunde kan fornemme sygdomme

Når et menneske og en hund har et tæt bånd og et gensidigt forhold, sker der utrolige ting – hunde kan for eksempel opsnappe sygdom hos sin ejer.

Mange sygdomme, herunder visse typer af kræft, afgiver en lugt, som hunde kan registrere og tolke med deres lugtesans. Så hvis din hund pludselig sniffer intensivt på et bestemt område på din krop, bør du måske søge lægehjælp og hellere en gang for meget end en gang for lidt.

  • Hunde kan hjælpe ved krampeanfald

Arbejdshunde som er specialtrænet, har eksisteret i flere årtier, men hundene bliver hele tiden bedre og dygtigere. I dag kan specialtrænede hunde fornemme, hvornår et krampe eller Epilepsianfald er på vej – og det er på grund af deres sjette sans!

Disse hunde skal i hverdagen hjælpe de mennesker, som til daglig kæmper med kroniske sygdomme og lidelser.

  • Din hund har en sjette graviditetssans

Det er videnskabeligt bevist, at hunde kan fornemme og sanse alle de processer, som en kvinde gennemgår under sin graviditet. Lige fra de tidlige måneder til fødslen, kan din hund mærke dine fysiske og psykiske oplevelser og belastninger. Det siges endda, at hunde kan forudsige, hvornår en kvinde går i fødsel – her skal du holde øje med små symptomer, som urolighed og et øget behov for beskyttelse.

Kilde: heartdogs.com

Hunde opsporer skimmelsvampe!

Hunde opsporer skjult skimmelsvamp

Kilder: Bolius m.fl.’

Skimmelhunden er en professionel jæger af den svamp, som ødelægger huse og beboeres helbred.

‘Skimmelhunden’ er ansat hos indeklimafirma

Har du hørt om ‘skimmelhunden’? Nej, vel? I Danmark findes der nemlig kun ganske få hunde, som er trænet til at opspore skimmelsvamp i tilfælde, hvor mennesker hverken kan se eller lugte angrebene i boligen. Det fortæller Jyllands­Posten, som har fundet frem til skimmelsporhunden Gipsy, en professionel, firbenet ansat hos virksomheden KEH Indeklima.

Firmaet har specialiseret sig i at rådgive boligejere omkring indeklima, og her er skimmelsvamp en meget vigtig faktor.

Hunde kan lugte en dråbe blod i en swimmingpool

I Danmark er vi faktisk bagud på dette område, skriver Jyllands-Posten. Vores naboer i Sverige har brugt hunde til at opsnuse skjult skimmelsvamp i dekader.

Hunden har jo som bekendt en næse, der kan så meget mere end den menneskelige. Hvert næsebor har forskellige evner, og hunden kan adskille tusinde – og atter tusinde – dufte fra hinanden.

Når vi mennesker for eksempel dufter, at der brygges kaffe i et rum, kan hunden lugte myriader af andre ting inde bag ved. Populært sagt kan en hund dufte en dråbe blod i en swimmingpool.

Hunde kan trænes til at lugte sig frem til det lige præcis dét duftspor, træneren har brug for at lokalisere.

Kan spore sygdomme, før de opstår

Vi kender det fra politiets og kriminologiens verden, hvor hunde sættes ind i eftersøgningen af døde mennesker og andre spor, vi mennesker ikke har en chance for at finde med vores begrænsede sanser.

De firbenede har også vist sig at være i stand til at lugte sygdomme, før de udbryder. Forskning har vist, at nogle hunde kan spore kræft i tidlige stadier hos mennesker, ligesom de kan advare patienter med sukkersyge og epilepsi om anfald, der er på vej.

Gipsy dufter sig frem til usynlig skimmelsvamp

En skimmelhund har fået særlig træning i at markere, når dens næse finder skimmelsvampens sporer i luften. I mange tilfælde er dette helbredsskadelige indeklimaproblem nemlig usynligt for mennesker.

Skimmeljægeren Gipsy har sin egen hjemmeside, skimmelhund.dk, og her kan man læse mere om, hvad den fantastiske hund kan.

7 januar 2016

Mette Nexmand