Nye udfordringer! – Ny DNA-test!
Forhistorien
Hvorfor lever Coton’er et hundeliv ”tæt på jorden”.
De korte ben er efter al sandsynlighed opstået som en ændring i hundens genom allerede før de tidlige hunderacer forgrenede sig bort fra hinanden for at blive til moderne hunderacer. Baseret på genom-analyser af flere tamme hunderacer har de kortbenede nemlig ikke nogen nær fælles forfader, og alligevel har den samme gen-mutation forårsaget korte ben hos et utal af hunderacer.
Det formodes at være sket ved, at et gen på et tidspunkt kopierede sig selv og derved dannede et retro-gen, som så på egen hånd begyndte at producere proteinet fgf4, som for øvrigt også ses hos mennesker med dværgvækst.
I 2009 opdagede Parker for første gang tilstedeværelsen af proteinet fgf4 på hundens kromosom 18 (fgf4-18). Tilstedeværelsen af fgf4-18 er netop årsag til den kortbenede fænotype, som betegnes chondrodysplacia eller blot CDPA.
CDPA anses for at følge en autosomal dominant arvegang, og findes i tæt på 100% af alle hunde i de lavbenede racer, herunder også Coton de Tulear.
Ny forskning
Hvorfor skal til at forholde os til CDPA nu?
Det hænger sammen med, at Bannasch i Californien (laboratoriet UC Davis) i 2017 hos de lavbenede fænotyper med fgf4-18 mutationen har lokaliseret tilstedeværelsen af et yderligere fgf4 protein på hundens kromosom 12 – Den nye mutation benævnes den Chondrodysdrone mutation eller blot CDDY og er placeret på fgf4-12
Tilstedeværelsen af CDDY mutationen, der nedarves semi-dominant, medfører, at alle rygdiske er degenererede, hvilket kan føre til tidlige forkalkninger af de interveberale discs i ryggen, og dermed øget risiko for udvikling af Hansen type 1 IVDD (Intervertebral disc disease – et andet ord for tidlig diskusprolaps) – ikke at forveksle med alm. diskusprolaps, som af forskellige årsager kan ramme alle hunderacer.
IVDD nedarves dominant, hvilket betyder, at 1 kopi af CDDY (fgf4–12) mutationen er tilstrækkelig til at disponere en lavbenet CDPA-hund for IVDD.
Da man har lokaliseret CDDY mutationen i næsten samtlige CDPA fænotyper (de lavbenede), er der stærke indicier for, at tilstedeværelsen af både CDDY på kromosom 18 og CDPA på kromosom 12 giver øget risiko for udvikling af IVDD.
Tilstedeværelsen af CDPA mutationen i vore lavbenede hunde kan ikke ændres, da denne mutation findes i ca. 100% af alle lavbenede racer og netop danner grundlaget for definition af en lavbenet fænotype. Man siger, at CDPA mutationen er fixeret i racen.
Problemet opstår, fordi den nye forskning hos UC Davis viser, at fænotypen CDPA i kombination med mutationen CDDY, må anses for at give øget risiko for udvikling af IVDD (tidlig diskusprolaps). Tilstedeværelsen af CDDY er altså i den forbindelse en uønsket mutation for de lavbenede CDPA-fænotyper.
Begge mutationer (CDPA og CDDY) skal således være tilstede for at der er øget risiko for udvikling af IVDD. Der DNA-testes derfor for tilstedeværelsen af begge mutationer. Hvis hunden viser sig at have CDPA- mutationen, hvilket ca. 100% af alle Cotoner har – så afhænger risikoen for udvikling af Hansen Type 1 diskusprolaps af, i hvilket grad, der findes CDDY-mutation. Der er her 3 muligheder:
N/N = ingen kopier af CDDY mutationen (gælder ca. 30% af alle testede Cotoner) -Hunden er ikke i risiko for at udvikle IVDD
N/CDDY = hunden har modtaget 1N-kopi fra den ene forælder og 1 CDDY-kopi fra den anden forælder (gælder for ca. 50% af testede Cotoner) -Hunden er heterozygot for mutationen CDDY. Hunden er i risiko for at udvikle IVDD
CDDY/CDDY = hunden har modtaget 1 CDDY-kopi fra begge forældre (gælder ca. 20% af alle testede Cotoner) – Hunden er homozygot for mutationen CDDY. Hunden er i højrisiko for at udvikle IVDD
Coton de Tulear’s genpulje er konstant. Den består af de samme gener, som var i de få hunde, som er grundlæggere af racen (The Founders). Størrelsen af genpuljen ændres ikke ved at tilføre flere hunde i avl ligesom den ikke bliver mindre ved at tilbageholde hunde fra avl. Det eneste, der kan ændre genpuljen er de mutationer, der utilsigtet opstår undervejs. Nogle af disse mutationer hilser vi velkommen, mens andre er uvelkomne. Det er vist ikke nogen overdrivelse at sige, at mutationen CDDY er kommet på ”den sorte liste”. Dens tilstedeværelse hos fænotypen CDPA kan der ikke siges noget godt om – hos gravhundene, der er en gammel race, er opdagelsen desværre kommet for sent – her er løbet kørt – tæt på 100% af alle gravhunde er homozygot for CDDY mutationen (CDDY/CDDY)– derfor er der kun røntgen undersøgelse for graden af forkalkninger tilbage for denne race, hvilket er et langt og sejt træk for gravhunde opdrættere.
Men hvor meget skidt kan der siges om CDDY? Det er det store spørgsmål. Hvad betyder det, at en hund er i risiko for at udvikle tidlig diskusprolaps? – Hvor stor er risikoen? – er der større risiko for hunde med den dobbelte kopi i forhold til den enkelte kopi? – det kunne der være noget, som tyder på – Er risikoen 5% eller 90%? – foreløbige forskningsresultater viser, at risikoen er væsentlig mindre hos N/CDDY end hos CDDY/CDDY
Kun yderligere forskning kan give et endeligt svar, og indtil svaret foreligger, er vi nogle opdrættere, der henholder os til anbefalingerne fra UC Davis om ikke bevidst at fremavle yderligere hunde med det dobbelte CDDY-gen. (CDDY/CDDY) Andre afventer resultatet af DKK’s samarbejde med KU Sund om yderligere forskning på området.
UC DAVIS har i nov. 2019 offentliggjort en avlsanbefaling med det formål at avle væk fra CDDY mutationen