Hvad er hundens ernæringsbehov?

Er hunden en domesticeret ulv?

Iflg. Dr. Mark Roberts – forsker ved Biomedical Sciences, New Zealand – og hans forskning i macro-ernæring hos ulve og domesticerede hunde, er konklusionen at hunde til enhver tid instinktivt vil vælge foder, hvor kalorierne kommer fra protein og fedt frem for kulhydrater – hvis de altså kunne vælge frit.

Derfor siger mange producenter af friskt råt foder, at ca. 50% af kalorieindtaget skal komme fra protein og ca. 50% fra fedt. Denne fordeling er en ”ancestral diet” (forfædres kost), som ikke helt kan bruges i dag, hvilket hænger sammen med studier, som viser, at vore tamme hunde faktisk tilvælger en smule flere kulhydrater end vilde hunde og ulve. Måske er der sket en evolutionær tilpasning under landbrugsrevolutionen?

Rækkefølgen af protein, fedt og kulhydrater kaldes ”biologisk passende rangorden af makronæringsstoffer” – ”biologically appropriate range of macro-nutrients”

Hos ulve: 52% protein – 47% fedt – 1% kulhydrater

Hos tamhunde: 44% protein – 52% fedt – 4% kulhydrat

Nogen vil sige: Det er godt nok meget fedt – kan det virkelig passe?

Ja – det kan fint passe, når vi inkluderer, at fedt er ikke bare fedt – og protein er ikke bare protein, og heller ikke kulhydrater er bare kulhydrater.

Der findes gode og dårlige kilder til alle 3 kategorier, og vi skal koncentrere os om de gode kilder, hvis vi vil give vore firbenede et godt helbred hele vejen gennem et langt liv (Longevity).

Gode proteinkilder: Muskelkød, indmad, ben, fisk, fjerkræ og æg m.m.

Gode kilder til sundt umættet fedt: Marine omega-3-fedtsyrer (EPA og DHA), avocado, æg, fed fisk, nødder (undtagen Macadamia), olivenolie, kokosolie m.m.

Gode kulhydrat kilder: (Svært nedbrydelige kostfibre) Broccoli, rosenkål, grønkål, spinat, rødkål, agurk, squash, peberfrugt, gulerod, blåbær, hindbær, banan, æble, pære m.m.

Hvilket foder skal jeg så vælge? – hvilke muligheder har jeg?

Foderpiller: Højt forarbejdet (ultra-processed food). Ekstruderet tørfoder. For holdbarhedens skyld fremstillet ved adskillige opvarmninger til meget høje varmegrader. Ved denne proces ødelægges en del næringsstoffer, som efterfølgende må tilsættes syntetisk.

Fra human-studier ved vi, at stærkt forarbejdet mad har en negativ effekt på tarm mikrobiotaen, og at overdreven indtag har sammenhæng med livsstilssygdomme som cancer, allergi, overvægt, fedme og diabetes.

Der findes nu også resultater fra hundestudier, som siger det samme:

Sandri et al. (2017)

Kim et al. (2017)

Samt forskergruppen i Helsinki (dog Risk)

Konklusion: Stærkt forarbejdet foder indeholder store mængder stivelse – har lav proteinkvalitet og indeholder tilsætningsstoffer. Et billigt produkt på grund af en stor mængde kulhydrat af ringe kvalitet (op til 50%).

Vådfoder: En blanding af foderingredienser fyldt på lufttætte beholdere, hvorefter beholderne varmebehandles ved høje temperaturer. Foderet er langtidsholdbart i uåbnet tilstand og mange bakterier bliver dræbt. Desværre dræbes også naturlige næringsstoffer samt gode bakterier og vitaminer under opvarmningsprocessen. Der tilsættes ofte stivelse (kulhydrater) for at gøre konsistensen bedre. Der er kun minimal risiko for svampe- og mide forurening.

Varmebehandlet foder generelt (Foderpiller og vådfoder) Kulhydraternes næringsværdi øges og proteinernes næringsværdi mindskes, når de behandles sammen med stivelse, hvilket set fra et ernæringssynspunkt er uønsket. Da mange næringsstoffer går tabt under varmebehandling tilsættes disse efterfølgende ofte i syntetisk form.

Frysetørret tørfoder: Skånsom forarbejdning – foderet er stadig råt, vand fjernes ved nedfrysning og naturlige næringsstoffer bevares. Forarbejdningen kræver ingen stivelse – fungerer faktisk bedst med ganske få stivelsesholdige ingredienser (kulhydrater), hvilket kan give en lidt smuldret konsistens. Kan tilsættes vand før servering. På grund af omkostningerne ved frysetørring er kiloprisen forholdsvis høj. Godt alternativ til mad/BARF på en ferierejse, hvor det kan være vanskeligt at finde råt foder.

For begge typer af tørfoder (Varmebehandlet og frysetørret) gælder, at foderet ved forkert og for langvarig opbevaring kan blive forurenet med lagermider, støvmider og skimmelsvampe, hvorefter det ikke er egnet til hunde med mide allergi.

BARF-fuldfoder: Den rå fodermasse (muskelkød, organer, ben, fedt) fryses uden videre behandling, hvorved alle naturlige næringsstoffer bevares. Forarbejdningsprocessen kræver ingen stivelse i form af kulhydrater (ofte tilsat op til 5% ernæringsrigtige kostfibre). Ingen umiddelbar fare for svampe- eller mide forurening.

BARF-hjemmelavet foder: Her kræves der viden om den korrekte sammensætning, så hundens behov for næringsstoffer dækkes korrekt. www.Hundefodernørden.dk  er specialuddannet i hundeernæring og ekspert i sammensætning af foderplaner til såvel hjemmelavet BARF som BARF-fuldfoder. Der tilbydes også deltagelse i webinarer omkring kost, ernæring og tarm-mikrobiota m.m.

Har du mod på selv at studere BARF og hundeernæring så er denne bog et must: ”The Forever Dog” af Rodney Habib og Dr. Karen Shaw Becker. Det er en bog på 435 sider. Den består udelukkende af evidensbaseret og videnskabeligt materiale, og den gør een gang for alle op med de myter, der florerer omkring hundefoder. Bogen er på engelsk og kan købes som download eller fysisk bog på Amazon eller hos Saxo. Det kræver tungen lige i munden at læse denne bog, men den er uvurderlig som opslagsværk efter gennemlæsning.

Efterfølgeren ”The Forever Dog Life ”er en ”kogebog” med over 120 opskrifter i en farverig og letlæselig fremstilling. Den bør findes i ethvert hjem med hund.

Læs mere her: https://foreverdog.com/

Hvis du gerne vil vide, hvor meget kulhydrat, der er i det tørfoder, som du lige nu bruger til din hund, så skal du kigge på bagsiden af posen og finde det felt, der hedder ”Analytiske bestanddele”. Ikke at forveksle med ”indholdsfortegnelse” – og så skal du til at regne:

Analytiske bestanddele er opgjort i procent, og bør egentlig sammenlagt give 100%. Det gør det imidlertid ikke, fordi producenterne ikke vil oplyse indholdet af kulhydrat, så det skal du selv regne ud, hvilket faktisk er lige til:

Regnestykket skal se således ud (selvom der er listet yderligere bestanddele, skal kun nedenstående 4 dele medregnes)

Protein% + Fedt% +Vand% + Aske% (6% hvis det ikke er udspec.) – 100% = kulhydrat%

Det meste højt forarbejdede tørfoder vil indeholde mellem 35%-50% kulhydrat. De dyreste mærker indeholder færrest kulhydrater og de billigste flest kulhydrater, men ingen mærker kommer ned på den anbefalede mængde på mellem 5% – max. 20%.

Citat fra ”the Forever Dog”: Selvom en hunds bugspytkirtel producerer enzymer, der kan nedbryde kulhydrater, betyder det ikke, at en større del af ​​en hunds kalorier skal komme fra stivelse. Det er et startskud til sundhedsmæssige udfordringer, især metaboliske udfordringer, der fører til systemisk inflammation og fedme.

Banfiels Pet Hospital, som driver adskillige veterinærklinikker i USA, Mexico og Storbritannien og som ejes af Mars, Inc., rapporterer, at fedme er steget med 150 procent hos hunde i løbet af det sidste årti (2010-2020)

Interessant nok siger Dr. Richard Patton, specialist i kæledyrsfoder, at for 150 år siden blev en hunds samlede kulhydratforbrug anslået til at være mindre end 10 procent af deres kalorieindtag, fuldstændig i tråd med en hunds aktive livsstil. I de sidste hundrede år, og specielt siden opfindelsen af ​​kulhydrat-rigt højt forarbejdet hundefoder, er en hunds ufrivillige kulhydratindtag steget voldsomt, hvilket ikke har tjent hundenes stofskifte specielt godt.

Hunde er i stand til at fordøje/nedbryde kulhydrater, og det gør de fordi det er nødvendigt. Problemet er, at hunden helt ligesom mennesker, der lever af en kost bestående af raffinerede kulhydrater, på sigt er udsat for negative konsekvenser for sundheden. (kilde: The Forever Dog s. 116 – by Rodney Habib and Dr. Karen Shaw Becker)

Iflg. Hundefodernørden: Der ses samme livsstilssygdomme hos hunde og katte som hos mennesker. Antallet stiger i takt med, at der indtages mere stærkt forarbejdet føde, som typisk har meget høj energitæthed og som indeholder store mængder af letfordøjelige kulhydrater.

Hunde og katte er stort set de eneste dyrearter, hvor det er almindelig praksis at fodre udelukkende med stærkt forarbejdet foder (foderpiller)

De er også de eneste dyrearter med samme livsstilssygdomme som mennesker (cancer, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, allergi m.v.)

Det kan man jo så tænke lidt over.

Der hersker nok ikke nogen tvivl om, at jeg er stor tilhænger af BARF (Biologically Appropiate Raw Food). Mine 2 Coton de Tulear på hhv. 5 og 7 år er blevet råfodret nu i snart 2 år, og de elsker det. I starten var de lidt forbeholdne, men efter et par dage stod de og ventede på deres mad i det hjørne af bryggerset, hvor deres måltider bliver serveret. Mit sidste hvalpekuld blev præsenteret for BARF da de var blevet 3 uger fordi forskning har vist, at hvalpe, der opfostret med BARF fra start har mindre risiko for at udvikle allergi senere i livet.

Omkostningerne ved rå fodring er ikke voldsomme, når det drejer sig om små hunde på ca. 6 kg. Med færdigblandet BARF fra f.eks. MUSH koster det ca. 200 kr./md.  per hund. Hertil kommer så diverse kosttilskud, som jeg også brugte, da jeg fodrede med foderpiller som f.eks. Kelp – Blodmel – æg og grønt m.v.

Hvis du har en større hund og du derfor synes omkostningerne ved rå fodring bliver for store, så kan du vælge at tilsætte ”toppings” til foderpillerne. Fjern ca. 10% af foderpillerne og erstat dem med let-kogte/blancherede ”superfoods” som blåbær, broccoli, spinat, gulerødder, rød peber, asparges m.m. eller 1 blødkogt æg et par gange om ugen. Alt er bedre end tørre foderpiller alene.