Fordi vi er så privilegerede, at vi har fået stillet et avlsværktøj til rådighed, som er uvurderligt, hvis det anvendes korrekt.
En opdrætters værste mareridt er, at en eller flere hvalpe i et kuld på et tidspunkt viser sig at være syge (EFFEKTED).
Forældredyrene kan sagtens være raske, men hvis de begge er bærere af det samme recessive sygdomsgen, vil 1 ud af 4 hvalpe blive født med den pågældende sygdom (EFFEKTED)
Den risiko kan man imødegå, hvis begge forældredyr er testede. Her er det vigtigt at påpege, at mange hunde ved DNA-tests kan vise sig at være bærere (CARRIER), men husk, at en bærer af et recessivt sygdomsgen er en 100% rask hund, der aldrig selv vil udvikle sygdommen. Det er derfor kun, hvis man overvejer at avle med en CARRIER, at sygdomsgenet skal indgå i overvejelserne – og det er her DNA-testene er værdifulde for opdrætterne.
Kun hvis en CARRIER bliver parret med en hund med samme sygdomsgen, er der grund til bekymring for det efterfølgende hvalpekuld. En CARRIER kan altså uden problemer parres med en CLEAR. Hvalpene fra en sådan parring vil alle være raske og aldrig udvikle sygdommen – 50% vil være CLEAR og 50% raske CARRIERS.
Nogle vil måske påpege, at man så altid bør parre CLEAR med CLEAR, og derved over tid udrydde det syge gen.
Dette er selvfølgelig en mulighed, specielt hos racer med stor population, men der findes ingen avlsanbefalinger eller avlsrestriktioner, der vil fraråde at avle på CARRIERS, hvilket hænger sammen med, at minimering af sygdomme kun er et enkelt af de kriterier, der indgår i et godt avlsarbejde. Hvis man undlader at avle på CARRIERS, kan værdifuldt avlsmateriale herfra gå til grunde, og der vil i små populationer ikke restere tilstrækkeligt godt avlsmateriale til fremtidige generationer.
Intentionen med DNA-tests er altså ikke, at udelukke raske CARRIERS fra avl, men at sikre, at der parres med omtanke. Jo flere opdrættere, der lader deres avlsdyr frivilligt DNA-teste, også for de sygdomme, som ligger ud over racens avlsanbefalinger, jo bedre bliver det værktøj, opdrætterne har til rådighed via www.hundeweb.dk
For Coton de Tulears er der p.t. 6 DNA-tests (se link: DNA tests ) til rådighed. Ingen af sygdommene har specielt stor udbredelse blandt racen, og der er da heller ingen avlsanbefalinger eller avlsrestriktioner vedrørende disse tests, som altså er helt på frivillig basis.
Hvis en avlshund testes CLEAR i alle nuværende 6 tests betyder det dog ikke nødvendigvis, at den ikke kan viderebringe andre arvelige sygdomme – det betyder blot, at den er CLEAR for de sygdomme, som vi kan teste for i dag.
Den hund, der i dag er CLEAR på alle tests, er måske CARRIER på nye fremtidige tests, ligesom den hund, der i dag er CARRIER, kan vise sig at være CLEAR på fremtidige tests.
Sidste nyt 2018: DNA-test for HU anses ikke længere som relevant for racen, da der ikke gennem generationer er fundet effektede hunde. Der er samtidig kommet en ny DNA-test for prcdPRA. Opdrættere har i årtier efterlyst DNA-tests for netop PRA, og varianten prcdPRA kan nu lokaliseres via DNA-test.