Pelspleje uden sved og tårer!

Sådan gør du pelspleje og soignering til en positiv oplevelse for både dig og din Coton-hvalp.

En Coton skal pelsplejes – ingen tvivl om det.

Det er dig, som skal sørge for den del – måske de næste 16 år – så lad os bare straks blive enige om, at det er noget, du virkelig ser frem til med glæde – ellers havde du jo nok valgt en anden race – ikke?

Du kan læse dig til rigtig meget. Jeg var ”gået kold” for længst, hvis jeg ikke havde anskaffet disse 2 fantastiske bøger:

• Pelspleje og pasning af Coton De Tulear af Brigitte Jespersen og Helle Sydendal
• Bogen om Coton de Tulear af Christina Bæk Møller

I begge disse bøger finder du masser af guldkorn, og begge bøgers forfattere er entusiastiske og meget erfarne opdrættere af Coton de Tulear – deres viden på området, hverken kan eller vil jeg konkurrere med i dette indlæg – blot pointere, at bøgerne er et ”must” for enhver, der overvejer at anskaffe en Coton.

Jeg vil fokusere på de ting, som gik så grueligt galt for mig – selvom jeg havde læst begge bøger, og selvom jeg havde modtaget mange gode anvisninger fra den opdrætter, hvor jeg købte min lille Juno.

Jeg må jo nok indrømme efterfølgende, at jeg sikkert “skøjtede” for let hen over nogle væsentlige områder, som netop omhandler, hvordan du vænner hvalpen til i en tidlig alder – også at synes, at pelspleje er en ”fed” og superhyggelig aktivitet.

Se hvor galt det gik for mig i fanen: ”Alt det hår – altså”

Hvalpen skal vænnes til at ligge på siden

Og hvorfor så det?

Det er fordi, du skal undgå at få en diskusprolaps af at stå på hovedet eller indtage andre underlige stillinger for at få bugt med sammenfiltret pels på hvalpens mave og under forbenene.
Min Juno fik aldrig lært at ligge på siden under soignering, og det har jeg så affundet mig med – men det behøver du jo ikke!

Hvorfor være fast og konsekvent?

Fordi hvalpen ikke ved, hvad der tjener den bedst – det gør du!
Nemlig en lækker pels, som efterlader den med fuld bevægelighed – uden filt, der ”trækker” i den sarte hud.

Du vil måske ved børstning lige som jeg opleve, at hvalpen ”stritter imod”, når du nærmer dig bestemte områder med kam og børste.

Her sprang jeg behændigt over, hvor gærdet var lavest og  valgte den nemme løsning – for husfredens skyld: ”Nå – det er også synd, jeg tror vi kigger på det i morgen – så”
Det var nok mere for min skyld end for hvalpens (jeg var nemlig begyndt at svede og ryste på hænderne)

……så lad være med det!

Du må gerne (læs: skal) være en smule ”håndfast” og fortælle hvalpen, at det altså er dig, der bestemmer, og at du har helt tjek på situationen. Hvis du er nervøs, så opfatter den det på et splitsekund, og tør ikke overlade ansvaret til dig – fordi du simpelt hen ikke har fortjent det!
Det er lidt det samme med os mennesker. Forestil dig blot, at du sidder hos en frisør, som står forfjamsket og fægter i luften med kam og børste, for ikke at nævne saks! – og som rystende på hånden, begynder at foretage sig ting med dit hår, som du ikke er helt sikker på, hun har styr på! – så ville du nok heller ikke føle, at du var i de bedste hænder – vel?

Både jeg og min tæve Juno har været igennem et par meget lærerige år, før jeg endelig var udlært ”frisør-boss” – Nu oplever jeg til gengæld, at hun slapper helt af, og at hun tør overlade selv større filtknuder til mig.

Det er en tillidserklæring! – som ligeså godt kunne have været der fra starten.

Kunsten er selvfølgelig helt at undgå filtknuder – der er næsten, som at vinde den store lottogevinst – sandsynligheden er lille!

Men apropos filtknuder – de behøver ikke blive redt ud for enhver pris. Hvis de sidder dybt i pelsen eller tæt på huden, så klip dem forsigtigt af – men pas på, du ikke kommer for tæt på med saksen. Hvis du er usikker med saksen, så brug – som jeg – i stedet en lille elektrisk potetrimmer, så kommer du ikke til at skade den fine lyserøde hud.
Sidder der lidt filt i armhulerne eller oppe under bagbenene – så af med dem også! Selv på en udstillingshund, vil klipning her ikke være synlig, hvis ellers hunden er i fuld pels – og hunden vil elske dig for det.

Når jeg sidder på hug (hvilket jeg jo er nødt til, da hun ikke vil lige på siden) og børster Juno ned foran på brystet, så løfter hun sommetider det ene forben, og så ved jeg, at der lige er noget, som skal tjekkes en ekstra gang – på den måde har hun lært at fortælle mig, at der er en lille filtknude, som hun gerne ser fjernet med potetrimmeren.

Se – det er tillid og samarbejde!

Juno er dog stadig meget øm over sine forpoter, hvilket måske hænger sammen med, at hun i en tidlig alder dannede ”sten i skoene”, som er en anden betegnelse for filt mellem tæerne. Før jeg begyndte at bruge den lille potetrimmer, brugte jeg en potesaks. Én enkelt gang kom jeg for tæt på huden, og det glemmer Juno vist aldrig. Derfor gemmer hun konsekvent sine forpoter, når hun ligger på maven på trimmebordet, og der skal stadig en smule overtalelse til, før hun lader mig tjekke poterne efter.

Hun overgiver sig dog altid, når hun mærker på “bossen”, at her tolereres forsøg på at knibe udenom – ikke!

Husk derfor jævnligt at tjekke, at der ikke dannes ”sten i skoene”. Du kan ikke altid se “stenene” med det blotte øje, så du skal derfor blidt skille tæerne ad, når du tjekker.
Hvis du ikke selv kan fjerne opstået filt mellem trædepuderne, så kontakt en hundefrisør, som forsigtigt kan fjerne sammenfiltret hår og samtidig vise dig, hvordan du fremadrettet skal gribe sagen an.

Poteplejen er uhyre vigtig. Hårene under trædepuderne skal holdes korte og tørre. Hvis hårene er for lange, virker de som ”skøjter” på et glat gulv, og det kan give varige skader på muskler og led. Specielt i hvalpens vækstperiode skal du være ekstra opmærksom på dette. Samtidig er langt hår under poterne med til at holde poterne fugtige, hvorved der er øget risiko for svampeinfektion.

Hvalpe i mit opdræt bliver vænnet til klipning under poterne med en elektrisk potetrimmer allerede fra 6 ugers alderen, ligesom de også har fået klippet negle et par gange. De når faktisk at blive klippet under poterne mindst 2 gange før de rejser hjemmefra, for hårene vokser med lynets hast.

Det allerførste din hvalp skal lære er altså at stå på et bord med skridsikkert underlag – trimmebordet!

Junos Teenage-look!

Begynd øvelsen straks du får hvalpen hjem. Når den står på bordet, så undersøg dens poter og negle ved at løfte benene skiftevis og ”nusse” poterne blidt et kort øjeblik, efterfulgt af en lille godbid.
Så langt så godt – ingen problemer med det!

Selvom hvalpens pels er kort, så væn den alligevel allerede nu til både børste og kam. Tiden, du bruger i starten, er givet godt ud – for når hvalpen skifter til voksenpels (6-8 mdr.) bliver pelsen vanskelig at holde, hvis hvalpen ikke som helt lille er blevet fortrolig med både kam og børste.
Tænd også for din føntørrer mens hvalpen står på bordet, så vænner den sig til lyden. Det sker ikke på en enkelt dag!

Når den har vænnet sig til lyden, så blæs med lav styrke forsigtig på dens bagben og bagkrop. Husk at holde afstand til huden, hvis du har varmen slået til. Når din hund efter nogle gange har vænnet sig til den lune luftstrøm, så bevæg hårtørreren videre op langs dens ryg, nakke og hoved, uden at blæse den i øjne, øre og næse!

Når din hund er blevet fortrolig med hårtørreren, så skru op på højeste trin, så den også vænner sig til denne høje lyd. Varmen på hårtørreren skal være som en ”lun brise” og må aldrig føles ubehagelig varm. For kraftig varme udtørrer pelsen og er ubehagelig for hunden. Sørg derfor for at anskaffe en føntørrer, hvor varmen kan reguleres i flere intervaller.
De fleste hvalpe vil forsøge at bide i børsten eller kammen – her hjælper det, at du vælger tidspunkter, hvor hvalpen ikke er på sit højeste aktivitetsniveau.

Det kan også være en god hjælp, at aflede hvalpens opmærksomhed med en lille godbid – i starten f.eks. et lille råt marvben, som kræver ekstra lang tyggetid. Brug den som belønning, så vil du opdage at det går meget nemmere – men HUSK at fjerne godbidden igen, når I er færdige med pelsplejen. Ret hurtigt finder hvalpen ud af, at pelspleje = lækkert marvben. Senere vil du opdage, at et par almindelig små godbidder under soigneringen er nok.

Hvalpen skal i bad

Hvorfor nu det? – den er da ikke beskidt, og den dufter så lækkert! – og Cotoner er jo nærmest som en prolyseovn – selvrensende!

Fordi det de næste 16 år er en evigt tilbagevendende begivenhed, der er med til at lette den efterfølgende pelspleje betydeligt – punktum!
Det er bare så meget nemmere at holde en renvasket pels. Selv små filtre opdages straks i en fugtig nyvasket pels.

Filt i våd pels

Dagens filt-høst                                

Jeg har tidligere haft 2 store Labradors, som kun kom i bad, når deres pels blev lidt mat – ingen grund til at overdrive, vel? – selvom de begge var ”vandhunde”.
Juno kom altså ikke i bad før hun var ½ år! – ikke på grund af mine tidligere hundes badvaner, men mere fordi jeg var lidt (mildt udtrykt) nervøs for, hvordan hendes pels ville arte sig i våd tilstand.

Jeg har tidligere haft en hobby med at ”valke” uld. Det drejer sig i store træk om at indgnide sæbe i uld, hvorved der opstår en sammenfiltret plade, som efterfølgende kan bruges til huer og vanter!
Jeg havde derfor nogle meget livagtige forestillinger om, hvordan min lille Coton ville se ud efter en omgang med vand og shampoo – ville hun mon blive iført en permanent ulden overfrakke af bedste kvalitet? Eller ville hun være en lille sammenfiltret bold, som man ikke kunne se hoved og hale på?

Disse bekymringer var mine – lad dem derfor ikke blive dine, for de er helt uden hold i virkeligheden.

Det er selvfølgelig vigtigt, at en Coton er gennembørstet og fri for større filtknuder før et bad – men når det så er klaret, så går resten som en leg. Læg dog mærke til, hvilken vandtemperatur din hund har det bedst med – ofte skal temperaturen være en del køligere, end når du selv tager bad.

Hvis hunden har nogle lidt større filtknuder, som sidder tæt ved huden, og du gerne vil bevare så meget pels som muligt, kan du med fordel blødgøre filten ved hjælp af special-olier, som du gennemvæder filtknuden med, hvorefter de forsigtigt trækker den fra hinanden (måske er du nødt til at klippe den i strimler) – hvorefter du kan udrede filten med en lille karte. Se hvilke olier vi anvender under https://cotondetulear-uldtotten.dk/kamme-og-boerster-m-m/

Hvordan shampoo og balsam fordeles i pelsen fremgår rigtig fint i de to tidligere omtalte bøger, og de små filtknuder snuppes nemt, mens de er mest synlige, nemlig når pelsen stadig er fugtig. Tørring er heller ikke noget problem med en god føntørrer med flere intervaller.

Næste gang, vi har hvalpe her i huset, kommer de alle i bad første gang, inden de flytter hjemmefra, så mine fremtidige hvalpekøbere ikke skal stå med de samme bekymringer som jeg.
Det er en myte, at hunde ikke skal i bad mere end højst 4 gange om året. En hund kan komme i bad ligeså tit det skal være, blot man anvender den korrekte hundeshampoo i den korrekte blanding.

Juno kommer nu i bad hver 10. dag – og hun nyder både badet og den efterfølgende tørring, der altid efterlader pelsen uden filtre, og det må være hovedsagen.

Når man har en langhåret hunderace, så må det, alt andet lige, være ejerens opgave at sørge for, at hunden befinder sig vel tilpas og med fri bevægelighed i den lange pels.

De første Cotoner, som man har kendskab til, levede vildt på Madagaskar og havde ikke den lange og fyldige pels, som er fremavlet hos vores nuværende Cotoner. Hvis de havde haft det, havde racen ikke været i stand til at overleve i fri natur. Når man derfor ”re-designer” en hund med krævende pelspleje til følge, så medfølger samtidig pligten til at sørge for hundens velbefindende ”iført lang overfrakke”.

En Cotons mest karakteristiske træk er den lange pels, som jo også er grunden til, at så mange netop vælger racen. Omfanget af pelsplejen de første 1,5 år kommer dog bag på mange, og så er der jo mulighed for at lette pelsplejen lidt ved at lade hunden ”bamseklippe”. Det er at foretrække, fremfor en filtret pels, da det stadig er hundens velbefindende, det drejer sig om.

Korrekt “bamseklip”

Hvis du planlægger, at din hvalp skal ”bamseklippes”, så kontakt en dygtig hundefrisør, som forstår, hvad en sådan klipning indebærer, og som er fortrolig med klippeteknikken. Aftal allerede et par besøg, når hvalpen er mellem 12-16 uger – ikke for at blive klippet, men blot for at hilse på frisøren.

Selvom du evt. vælger ”bamseklip”, så undgår du ikke den daglige soignering – den tager bare ikke helt så lang tid, som hos en Coton i ”fuld pels”.

 Ukorrekt klip af Coton, som desværre kan være nødvendig, hvis alt er gået galt

Fald ikke for fristelsen til at klippe hvalpen helt kort – med mindre, der ikke er anden udvej, for derved mister Cotoner det karakteristiske look, som er en stor del af charmen – hvis du ikke vil have pelsplejen med i købet af en Coton, så overvej i stedet at anskaffe en puddel, som heller ikke har underuld, og som også hører til de allergivenlige racer.

Mange hævder, at de klipper deres Coton helt ned om sommeren fordi den ellers får det for varmt. Det er imidlertid ikke korrekt – tvært imod. En Coton, som er klippet som på ovenstående foto vil have svært ved at holde sig kølig og må ikke opholde sig i stærk solskin, da den risikerer at blive overophedet og få solskoldninger. Coton’er har ingen underuld, så kig på planchen herunder og forstå hvordan den lange pels er med til at holde hunden kølig på varme sommerdage.