Archives

Tåreflåd/løbeøjne

I nedenstående artikel fra Ålborg Dyrehospital kan du læse om og få forståelse for fænomenet løbeøjne og unormalt tåreflåd. Du skal være opmærksom på, at langt de fleste hvalpe, herunder Coton’er har tåreflåd i perioden fra de første tænder bryder frem og indtil kranie, kæbe og næseparti er udvokset. I den periode skal øjeomgivelserne vaskes hver dag med en vat-rondel for at mindske misfarvning af pelsen.

Kilde: Ålborg Dyrehospital 14-01-2014
Løbeøjne 

Tårekirtler, tårevæske og tårekanaler
Jeg har i den forløbne uge på mail omhandlende øjne. En familie er ved at vælge hund, og de har tænkt på den i øjeblikket meget populære race Coton de Tulear. De synes tit racen har sådan nogle brune rande ned fra øjnene og spørger til, om der er noget, man kan gøre for at undgå dette. 

http://www.aalborgdyrehospital.dk/Files/Billeder/Brevkasse/Hund/2014/%C3%B8je.jpg

Spørgsmålet er meget aktuelt, da de beskriver tilstande, som vi ser uhyre ofte hos vores hunde. Tilstanden omhandler hundens tåresystem, som blandt andet består af tårekirtlerne og tårekanalerne.

  • Et vandigt, som produceres af 2 store tårekirtler, der sidder i øjenhulen over øjet og i bunden af blinkhinden ved det underste øjenlåg
  • Et olieagtigt, der dannes af de meibomske kirtler, som sider i kanten af øjenlågene
  • Et slimet som produceres af små kirtler i øjets bindehinde

Der dannes hele tiden tårevæske, som føres bort fra øjet ved fordampning og via tårekanalerne, der udmunder i slimhinden i næsen tæt ved næseboret. Indgangen til tårekanalerne er 2 små huller i det øverste og nederste øjenlåg helt inde mod næsen. De kan lige nøjagtigt ses med det blottede øje. De 2 små tårekanaler forenes i en større kanal, som ender ned i næsehulen. Der er derfor, det løber fra næsen, når vi mennesker græder.

Unormalt tåreflåd

Unormalt tåreflåd eller Epiphora, som det også kaldes er et problem, som vi næsten dagligt ser på Aalborg Dyrehospital. Det ses specielt hos de hvide/lyse hunde, da tårevæsken, når den kommer i kontakt med ilten i luften, misfarver pelsen, så denne bliver rustfarvet. Derfor kan der ses disse rødlige striber ned under øjnene på hvide pudler, Coton de Tulear og Samojede hunde. Andre hunderacer kan dog også døje med unormalt tåreflåd. Specielt de racer med flade snuder, idet deres tårekanaler kan være deforme pga. hunden anatomi omkring snude/øjne.

Tåreflåddet medfører en permanent fugtighed af huden i øjets omgivelser. Dette kan medføre bakterieinfektion og medfølgende irritation og smerter i huden. Dette er ubehageligt for hunden, som derfor klør sig i øjnene eller gnider snuden hen af gulvet.

http://www.aalborgdyrehospital.dk/Files/Billeder/Brevkasse/Hund/2014/coton%C3%B8jne.jpg

Det unormale tåreflåd er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på et problem i eller udenfor tåresystemet. Årsagerne kan være mange. Af de mere almindelige årsager kan nævnes:

  • Medfødt manglende tårekanaler
  • Tilstoppede tårekanaler, så tårevæsken ikke kan afledes fra øjet
  • Irritation af øjet som følge af fremmedlegemer med øget tåreflåd som resultat
  • Irritation som følge af små øjenhår, der vender forkert og går ind i øjet.
  • Små blærer på indvendig side af blinkhinden

Hvis man som hundeejer kan se, at tåreflåddet generer hunden eller virker skæmmende, da vil jeg anbefale, at man beder sin dyrlæge om at undersøge hundens øjne grundigt. På Aalborg Dyrehospital vil vi ofte bedøve hunden, så vi kan undersøge tårekanalerne og skylle dem igennem. Dette viser, om der er passage ned til næsen og skylle evt. skidt ud, så en passage kan genoprettes. Her vil vi også med lup undersøge kanten af øjenlågene for at se, om der er forkert placerede øjenhår. Selve øjet undersøges for blandt andet fremmedlegemer, hornhindesår og infektion.

Hvis en egentlig årsag ikke findes er eneste vej hyppig soignering af øjenomgivelserne med sterilt saltvand eller øjenbadevand (kan fås på apoteket). Der findes desuden forskellige præparater på markedet, som angiveligt skulle hindre misfarvningen af pelsen. Der er meget svingende beretninger om virkningen af disse.

Ved medfødt manglende tårekanal kan dette forsøges korrigeret ved operation. I sådanne tilfælde vil vi henvise til en specialiseret øjendyrlæge. 

Fiskeolie eller vegetabilsk olie?

Hvorfor fiskeolie fremfor vegetabilsk olie?

Det er vigtigt at olie som kosttilskud har den rette balance mellem omega 3 (EPA og DHA) og omega 6 (ALA og GLA) fedtsyrer. Det er sjældent et problem at få tilstrækkeligt omega 6 fedtsyrer via foderet. Udfordringen ligger i at få tilstrækkeligt Omega 3 for at opnå den balance, hvor begge fedtsyrer virker sammen til gavn for den generelle sundhed.

Som en tommelfingerregel siges det, at balancen mellem Omega 3 og 6 bør være højst 1:4. –  men gerne lavere f.eks. 1: 2,5.

Ofte reklamerer vegetabilske olier med et højt indhold af de vigtige omega 3 fedtsyrer, som altså udelukkende findes naturligt i fisk ligesom omega 6 findes naturligt i vegetabilsk olie.

Vegetabilske olier og fiskeolie indeholder altså begge Omega-3 – men i forskellige stadier. I fiskeolie skal hundens krop ikke bruge energi og komplicerede processer på at omdanne til de gavnlige Omega-3-fedt-syrer EPA og DHA, da det findes naturligt.

Det skal kroppen derimod, hvis du anvender en vegetabilsk olie, da EPA og DHA ikke er naturligt tilstede i disse olier. Omdannelsen til EPA og DHA er dog en energikrævende proces, og kan ikke finde sted uden tilstedeværelsen af enzymet delta -6 desaturase, som kun findes i meget begrænset mængde i vegetabilsk olie.

Hvis dette enzym ikke er tilstede, kan omdannelsesprocessen ganske enkelt ikke forekomme.

Det betyder altså, at hvis du giver din hund vegetabilske olier i håb om at opnå den samme gavnlige effekt som i fiskeolie, kan du nemt blive snydt. Oftest vil nemlig kun 7–11 procent af den vegetabilske olie blive omdannet til de gavnlige fedtsyrer EPA og DHA.

Vi ejere og opdrættere af Coton de Tulear vil gerne give vore hunde et tilskud af de vigtige omega 3 og 6 fedtsyrer, men ofte vælger vi et produkt, som er vegetabilsk baseret frem for animalsk baseret, og får måske derfor ikke det fulde udbytte at omega 3 fedtsyrerne.

Vores valg hænger ofte sammen med, at selv lakseolie af fin kvalitet kan være årsag til rødbrun misfarvning af den hvide pels. Det er mig derfor magtpåliggende at fremhæve produktet ”Iceland Pet Salmon Oil”, som uden risiko for misfarvning kan anvendes til hvide hunde, da det har gennemgået en rensningsproces, der bl.a. har fjernet de farvestoffer, som vildlaks optager fra krebsdyr.

Her er producentens beskrivelse/garanti:

citat

Lakseolie til hunde 

Højkvalitets Lakseolie til hunde, fra Islandsk dybhavsfisk er den bedste Omega 3 & 6 fedtsyre på markedet, der
kan gives til din hund. Grunden til det, er den rensningsproces som olien gennemgår, som gør lakseolien helt klar og gennemsigtig. Olien er ideel til hvide pelshunde.

Laksen i Iceland Pet Lakseolie, kommer fra den nordlige del af Atlanterhavet, der anses for at være en af de reneste havområder i verden.


Den kolde temperatur i den nordlige del af Atlanterhavet, gør at dybhavsfiskene har et højt naturligt indhold af EPA og DHA som er essentielt for lakseoliens sundhedsmæssige egenskaber.

Olierne er blevet raffineret op til den reneste kvalitet af lakseolie. Det er en proces der fjerner alle tungmetaller, farvestoffer og giftstoffer som laks kan indeholde.

Iceland Pet Lakseolie kan med fordel bruges til hvide pelshunde, da den ikke indeholder nogen farvepigmenter som kan farve hundens pels. Lakseolien er af så ren kvalitet at den opfylder kravene til human brug.

En dagligt tildeling af lakse olie
mindsker risikoen for:
 

  • Slidgigt hos ældre hunde og hunde der disponeret for slidgigt.
  • Hjertekar komplikationer og hjælper på en god blodcirkulation.
  • Pels problemer og samtidig styrker huden, da Omega-3 fedtsyre bliver optaget i cellemembranen hvilket modvirker betændelse i huden, og derved giver en blød hud og smuk pels.
  • Lakseolie til hunde virker også inflammation dæmpende på led og fungere som smørelse på overbelastede led.

Lakseolie har en høj fedt energi procent da det er en fed fisk, og bør kun gives til den aktive og “normal” vægtige hund. Er din hund overvægtig, eller har tendens til at tage på anbefaler vi torskeolie.

Citat slut

Der er således ingen grund til at undgå lakseolie, når blot det er renset for farve. Jeg kender ikke andre lakseolier, der er renset på tilsvarende måde, og jeg vil ikke anbefale netop dette produkt, hvis jeg ikke selv havde set det afprøvet med godt resultat.

På billederne herunder vises effekten på min kennels ”førstefødte” Miora på snart 5 år, som ved anvendelse af lakseolie af fin kvalitet over et par år alligevel udviklede misfarvninger. Miora elsker sin ”madolie”, så derfor forærede jeg hende som fødselsdagsgave i 2019 en dåse ”Iceland Pet Salmon Oil”, for at se, om den virkede efter hensigten. Hun elsker den olie, og ejeren er superglad for den effekt, den har haft på hendes pels. Der har ikke været andre ændringer i hverken foderpiller eller godbidder, så derfor må jeg alt andet lige formode, at den store forandring ligger i olien.

Hundemassage – lynkursus!

Lynkursus i hundemassage: 

https://i2.wp.com/cotondetulear-uldtotten.dk/wp-content/uploads/2018/12/massage-150x150.jpg?resize=150%2C150&ssl=1

Hundeejere er et folkefærd for sig. Vi er lidt tossede – indrømmet. Har man hund, så har man et pelsklædt medlem af familien, og på lige fod med de øvrige familiemedlemmer skal også den pelsklædte have det godt og forkæles – ingen vil påstå andet!

Så hvorfor ikke tilbyde massage til den 4-benede?

Her fokuseres på velvære-massage. Har hunden et større fysisk problem, skal man selvfølgelig ikke uden behørig massageuddannelse forsøge sig med behandlende massage – det overlader vi til fagfolk, og dem findes der heldigvis mange af http://www.hundemassor.dk/side/hundemassage.

Almindelig ”hyggemassage” starter med, at gøre hunden tryg – ikke noget med at klappe hunden på siderne, det er en rigtig dårlig ide, som er ubehagelig for hunden, og som gør den utryg og i værste fald kan medføre at binyrerne begynder at producere adrenalin, som atter starter kampreklekser – så lad være med det!

Tal i stedet blidt til hunden samtidig med at du forsigtigt stryger “klø-punktet” på brystet

Massage afhjælper og forebygger:

  • Spændinger i muskler
  • Stress
  • Ledsmerter/gigt
  • Nervøsitet

HUSK at: “En Coton De Tulear, skal være velfriseret og uden filt, før du starter massage” (så vil den også være det bagefter – massage i en filtret pels er smertefuldt!)

Stå foran hunden mens du stadig taler blidt til den.  Du lader nu fingrene glide undersøgende ned langs – ikke på! – rygsøjlen. Mærk med hænderne, om der er ujævnheder – knuder – som skal undersøges. Hvis der er det, så stopper du og kontakter dyrlægen, før du går videre.

Når du har konstateret, at alt virker normalt, skal du mærke efter, om der er nogle kolde områder på hundens ryg. Finder du et sted, der føles koldere end resten, så er det en god ide, under massagen at være ekstra opmærksom på dette sted,  for jævn varme over ryggen, betyder jævn blodcirkulation, og det er et godt udgangspunkt.

Ryggen

Man starter med at give effleurage, som er langsomme strygninger fra hovedet og nedad ca. 8-10 gange.

For hvert strøg øges trykket en lille smule. På den måde varmes musklerne op. Det virker samtidig yderst afslappende på hunden, som måske begynder at gispe lidt, og mange slipper også en ”lille vind” af bare velvære. 

https://i1.wp.com/cotondetulear-uldtotten.dk/wp-content/uploads/2018/12/massage-2-150x150.jpg?resize=150%2C150&ssl=1

Efter strygningerne går du videre med petrissage, som er en æltning af rygmuskler og –hud. Her skal du stå bag hunden eller ved siden af. Man ælter nedefra og op til nakken – og tilbage igen. Her er det vigtigt, at du bruger håndfladerne og ikke fingrene til at samle huden og musklerne i en ”pølse”, som du løfter og lader glide videre bagud.

Øv dig på et 2-benet familiemedlem, de skal nok fortælle dig, hvornår du mestrer teknikken. Hvis du Googler ”hundemassage” og beder om at se billeder, vil du også hurtigt få en ide om, hvad det drejer sig om.

Denne form for dybdemassage er med til at udskille affaldsstoffer og give bedre cirkulation i bindevævet, hvilket også er godt for pelsens struktur.

Selvom hunden ikke har prøvet massage før, vil du opdage, at den hurtigt får et sagligt og blødt udtryk i øjnene af ren nydelse.

Nakken

Når du er færdig med ryggen, kommer turen til nakken, hvor mange hunde er ømme og har skader i form af infiltrationer, fordi de går med halsbånd. Sådanne skader kan gøre ondt på hunden, uden vi er klar over det (mange er heldigvis begyndt at bruge sele i stedet for halsbånd til de daglige lufteture). Hvis hunden på noget tidspunkt begynder at trække sig væk, så skal du lade den være. For det er hundens måde at sige fra på – den kan jo ikke sige ”av for søren”.

Nu går du over til små cirkelbevægelser med 2-3 fingerspidser (fingerfladerne – ikke neglene)– uden at trykke for hårdt. Derefter gør du cirklerne lidt mindre og lidt fastere – det kaldes, at give friktion.

hundemassage 3

Nu er hunden som udsplattet smør på gulvtæppet, og så er det bagpartiets tur.

Bagpartiet

I bagparten kan der sidde spændinger og angst fra hvalpetiden. Du masserer med fingrene som før – helt ned til knæene. Hvis du støder på en ”knude”, lægger du et let tryk på stedet, indtil det bliver varmt. Hvis hunden løfter benet, er trykket for hårdt.

Siderne

Så er det sidernes tur. Her skal du bruge stive fingre, som du lader vibrere ned langs ribbenene – pas på ikke at trykke for hårdt midtpå, hvor ribbenene er delte.

Gentag bare hele seancen en gang til, og derefter er en luftetur et must – husk høm høm-posen! – den vil du helt sikkert få brug for!

Hunden bliver også tørstig, så den skal have adgang til rigeligt vand.

Der er nu sat gang i udskillelse af affaldsstoffer, og hunden kan blive helt feberagtig.

Udrensningen kan tage op til 48 timer.

Hvis du vil vide mere, så findes der kurser i hundemassage – søg på nettet efter et kursus i nærheden af dig.