Når tiden er kommet til at sige farvel til sin hund, så melder der sig mange spørgsmål. Bliv klogere på hele aflivnings processen her.
Denne artikel skal ikke læses af sarte sjæle. Den er ikke skrevet for at støde nogen, men udelukkende for at oplyse om de praktiske ting, man skal være opmærksom på i forbindelse med aflivning.
Vi ved det jo godt. Vores bedste ven hunden, bliver ikke lige så gammel som vi gør. Alligevel kommer det altid som en ubehagelig overraskelse når tiden er inde.
Hjemme eller på klinikken
Når hunden er ved at være så gammel og dårlig at det ikke går mere, så
bestiller langt de fleste tid ved dyrlægen til en aflivning. Dyrlæger siger at
man skal få aflivet sin hund for at spare den for de sidste smerter, og man
skal ikke holde den i live bare fordi at man ikke selv vil miste.
De fleste steder kan man selv bestemme om det skal ske på klinikken, eller
hjemme ved en selv.
Man kan også selv bestemme om man vil tage afsked med hunden inden selve
aflivningen, eller om man vil være der sammen med hunden når det sker. Dyrlæger
over hele landet respekterer din beslutning uanset hvad, for det er naturligvis
en meget sørgeligt ting at sige farvel, og ikke alle magter at stå ved siden af
hunden når den ånder ud.
Hvis du vælger at få det gjort i dit eget hjem, så tager dyrlægen hunden med
når han går. Hvis du ønsker at begrave din hund skal der så aftales nærmere om
hvordan du får hunden udleveret.
Selve aflivningen
Det tager ikke lang tid at gennemføre aflivningen, og det sker på den bedst
mulige måde for hunden.
I langt de fleste tilfælde starter det med at hunden får en beroligende sprøjte. Sprøjten er kraftig nok til at hunden nærmest kommer i en bedøvende tilstand, og ikke ænser meget omkring sig. Sprøjten gives i lårmusklen eller i nakkemusklen, og hunden kan ikke mærke den.
Kort efter gives den endelige sprøjte. Det er den som afliver hunden. Sprøjten gives altid direkte i en blodåre, eksempelvis i den synlige åre i forbenet. Sprøjten er så kraftig at den omgående lammer hjertet. Hunden mærker det ikke, og sover øjeblikkeligt ind. Dyrlægen undersøger bagefter hunden med stetoskop for at sikre sig at hunden er aflivet.
Efter aflivningen
Når din hund bliver aflivet, så skal du beslutte dig for hvad der skal ske med
den. Nogle vælger at dyrlægen skal tage sig af det, andre vælger at hunden skal
begraves eller brændes. Hvis du vælger at få din hund begravet, eller at få den
brændt og udleveret den i en urne, så er der nogle regler du skal tage hensyn
til.
I nogle kommuner er det tilladt at begrave sin hund i sin egen baghave, men
det må kun ske hvis haven ikke ligger oven på en vandåre. Du skal også sørge
for at hunden bliver lagt mindst 1,3 meter ned i jorden. Hvis du får hunden
hjem i en urne skal den mindst 1 meter ned i jorden. Det er fordi at andre dyr
der kommer forbi ikke skal have mulighed for at lugte gravstedet, og grave din
hund op.
Du kan også vælge at få hunden kremeret, eller du kan vælge at få den begravet
på en kæledyrs kirkegård. Det er helt op til dig. Mange vælger at det er
dyreægen der skal bortskaffe hunden.
Når tiden er ved at være inde, når du skal sige farvel til din hund, så kontakt din dyrlæge i god tid. Så kan i sammen tale om hvordan det skal foregå, så du og din hund kan være helt trykke ved det.
Fakta.
I Danmark bliver der aflivet mere end 50.000 hunde om året. De 16.000 af dem er
raske hunde, som bliver aflivet på grund af adfærdsvanskeligheder eller på
grund af aggressivitet.