Archives

Din hunds sovestilling afslører dens personlighed

Kilde: Ide Nyt – Foto: istockphoto & Little Things

Lær din hund bedre at kende, ved at aflæse dens yndlingssovestilling – måske vil du blive overrasket?

Hunden er mennesket bedste ven, men kender du virkelig din hund godt? Nu er det muligt at afkode hundens mest dominerende personlighed, ved at se på dens sovestilling, da denne afslører meget om tryghed og selvsikkerhed.

Find din hunds sovestilling herunder og bliv klogere.

side-sleeper
  1. Den selvsikre hund

Sover din hund på siden, er det et tegn på, at den føler sig utrolig selvsikker. Sovestillingen udstråler nemlig fred og afslappethed – og det betyder at din hund føler sig veltilpas i sine omgivelser.


the-fox
  • Den blide og milde hund

Rævesovestillingen er en hyppig anvendt sovestilling hos mange hunde. Når en hund sover i denne stilling, har den ofte et mildt og blidt sind, og er ofte en rolig hund. Når hunden krøller sig sammen, beskytter den sit ansigt, vitale lemmer og holder på kropvarmen.


super-pup
  • Den energiske hund

Når en hund sover i udstrakt stilling, er det fordi den har et energisk sind – og er ofte altid klar på leg og aktiviteter. Sovestillingen er blot et bevis på at den er klar og vaks, ligeså snart den vågner.


crazy-legs
  • Den trygge hund

Når din hund blotter sin mave og ruller om på ryggen, kan du betragte det som den ultimative tryghedserklæring. I denne position er hunden allermest sårbar. Men hvis den sover i denne stilling, er det fordi, den føler sig meget tryg i sine omgivelser.


tummy-curl
  • Den tilbageholdne hund

Hvis din hund ligger faldt på maven med forbenene langs siden, kan det betyde at den har et tilbagelænet og lettere genert sind. Det kan også være et tegn, på at den har et blidt sind.


passed-out
  • Den dominerende hund

Hunde som sover på ryggen med benene ud til alle sider, er ofte meget dominerende, selvsikre, og den føler, at den har en stærk position. De har desuden nemt ved at tilpasse sig nye omgivelser og bliver nemt venner med de fleste.

Derfor lægger din hund hovedet på skrå

Hundeejere har haft ret hele tiden – hunde lægger deres hoveder på skrå, fordi de vil vise engagement og kærlighed.

Hunden appellerer til vores inderste følelser

Der findes mange teorier om hundes adfærd, og selvom der er videnskabeligt belæg for de fleste, er der én årsag til, at man aldrig kan være helt sikker: Hunde kan ikke tale – de kan ikke modsige eller bekræfte alle vores ideer om deres følelser.

Der er dog flere eksempler på hundes kropssprog, som er klarlagt gennem grundige undersøgelser.

For eksempel hundens attitude, når den lægger hovedet på skrå. Det ser uendeligt nuttet ud, og hvis den samtidig spærrer sine store, sorte øjne op, er vi fortabte.

Hunden appellerer til vores inderste følelsesregister, når dens hoved ser sådan ud. Herefter kan den komme afsted med meget.

Hovedet på skrå viser, at hunden lytter intensivt til dig

Hundens følelser er lige præcis, som vi forestiller os om den type kropssprog: Den er ekstra opmærksom på dig og vil gerne vise dig empati.

Samme instinktive tegn på indlevelse viser sig hos mennesker. Vi gør ubevidst noget tilsvarende med hovedet, når vi hører et andet menneske fortælle noget følelsesladet. Det er for at tilkendegive forståelse og sympati.

Din hund lægger altså hovedet på skrå for at vise dig, at den holder af dig og gerne vil forsøge at forstå dine motiver.

Nogle forskere mener også, at hundens skråstillede hoved afslører, at den vil lytte ekstra intensivt.

Kilde: Good Housekeeping.

6 ting, du gør – som hunde ikke fatter

  1. Du bruger for mange ord

Selvom nogle hunde kan lære flere nøgleord, så som ‘gå’, ‘mad’ og ‘godbid’, forstår de ikke menneskesprog, og det glemmer vi alt for ofte. Vi har en tendens til at sludre løs, også til vores kæledyr, og de fatter altså ikke en klap. 

Til gengæld er hunde eksperter i at læse kropssprog, og de ‘fortolker’ dig gennem den måde, du gestikulerer på. Som et sjovt eksperiment kan du prøve at tilbringe en dag med din hund uden at sige et ord. Dét kan være lærerigt – og måske også behageligt at forsøge med nogle mennesker for øvrigt.

  • Du giver din hund et kram

Hunde har ikke arme, og de opfatter et knus som en form for overgreb, der viser dominans i forhold til dem. Hvis du ser en hund placere en pote på en anden hunds ryg, vil du se det som en kærlig gestus. Det er ikke nødvendigvis aggressivt, men det er for at hæve sig i hierarkiet.

Så med andre ord – lad være med at kramme din hund, den ser det som en irettesættelse.

  • Du går hen til en fremmed hund og ser den i øjnene

Tænk over, hvad du selv føler, når en person, du ikke kender, pludselig ser dig direkte i øjnene uden at blinke – det er grænseoverskridende, og du vil uvilkårligt forsøge at komme væk fra situationen.

Sådan har hunde det også.

De kan ikke lide, at fremmede individer kigger dem i øjnene, og de opfatter ikke, at man smiler venligt samtidig. Faktisk kan de se det som en aggression, og det er jo aldrig meningen.

  • Du ændrer rutiner og regler

Hunde elsker regler, og selvom du måske som menneske synes, det er kedeligt altid at holde sig til de samme rutiner, har hunden det ikke på samme måde.

Den kan fx ikke forstå, hvorfor den godt må hoppe op af dig, når du har joggingdragt på, men pludselig ikke, når du har taget jakkesættet på før en fest.

Med andre ord – lær den aldrig at hoppe op – eller lad være med at skælde den ud, hvis den kommer glad ræsende, når du er i festtøjet.

  • Du respekterer ikke hundens antipatier

En hund kan – ligesom mennesker – foretrække nogle væsener frem for andre, og det skal vi respektere. Det er ikke en god idé at tvinge dem ind i sociale sammenhænge, som de tidligere har vist nervøsitet overfor. Fx en hundelegeplads eller et menneske, de simpelt hen ikke kan lide.

  • Du går ture med hunden uden udfordringer

Vi mennesker opfatter verden med øjnene, mens hunde tager det hele ind via lugtesansen, og hvis vi ikke vil give dem mulighed for at lugte nye ting og udforske omgivelserne med deres sanser, bliver de frustrerede.

Det nytter ikke noget, at du sigter mod de fantastiske solnedgange på jeres daglige ture. Hunden er ligeglad, den vil hellere opleve nye træer og nye lugte. Tænk over, at I har meget forskellige sanser.