Tåreflåd/løbeøjne

sep23

I nedenstående artikel fra Ålborg Dyrehospital kan du læse om og få forståelse for fænomenet løbeøjne og unormalt tåreflåd. Du skal være opmærksom på, at langt de fleste hvalpe, herunder Coton’er har tåreflåd i perioden fra de første tænder bryder frem og indtil kranie, kæbe og næseparti er udvokset. I den periode skal øjeomgivelserne vaskes hver dag med en vat-rondel for at mindske misfarvning af pelsen.

Kilde: Ålborg Dyrehospital 14-01-2014
Løbeøjne 

Tårekirtler, tårevæske og tårekanaler
Jeg har i den forløbne uge på mail omhandlende øjne. En familie er ved at vælge hund, og de har tænkt på den i øjeblikket meget populære race Coton de Tulear. De synes tit racen har sådan nogle brune rande ned fra øjnene og spørger til, om der er noget, man kan gøre for at undgå dette. 

http://www.aalborgdyrehospital.dk/Files/Billeder/Brevkasse/Hund/2014/%C3%B8je.jpg

Spørgsmålet er meget aktuelt, da de beskriver tilstande, som vi ser uhyre ofte hos vores hunde. Tilstanden omhandler hundens tåresystem, som blandt andet består af tårekirtlerne og tårekanalerne.

  • Et vandigt, som produceres af 2 store tårekirtler, der sidder i øjenhulen over øjet og i bunden af blinkhinden ved det underste øjenlåg
  • Et olieagtigt, der dannes af de meibomske kirtler, som sider i kanten af øjenlågene
  • Et slimet som produceres af små kirtler i øjets bindehinde

Der dannes hele tiden tårevæske, som føres bort fra øjet ved fordampning og via tårekanalerne, der udmunder i slimhinden i næsen tæt ved næseboret. Indgangen til tårekanalerne er 2 små huller i det øverste og nederste øjenlåg helt inde mod næsen. De kan lige nøjagtigt ses med det blottede øje. De 2 små tårekanaler forenes i en større kanal, som ender ned i næsehulen. Der er derfor, det løber fra næsen, når vi mennesker græder.

Unormalt tåreflåd

Unormalt tåreflåd eller Epiphora, som det også kaldes er et problem, som vi næsten dagligt ser på Aalborg Dyrehospital. Det ses specielt hos de hvide/lyse hunde, da tårevæsken, når den kommer i kontakt med ilten i luften, misfarver pelsen, så denne bliver rustfarvet. Derfor kan der ses disse rødlige striber ned under øjnene på hvide pudler, Coton de Tulear og Samojede hunde. Andre hunderacer kan dog også døje med unormalt tåreflåd. Specielt de racer med flade snuder, idet deres tårekanaler kan være deforme pga. hunden anatomi omkring snude/øjne.

Tåreflåddet medfører en permanent fugtighed af huden i øjets omgivelser. Dette kan medføre bakterieinfektion og medfølgende irritation og smerter i huden. Dette er ubehageligt for hunden, som derfor klør sig i øjnene eller gnider snuden hen af gulvet.

http://www.aalborgdyrehospital.dk/Files/Billeder/Brevkasse/Hund/2014/coton%C3%B8jne.jpg

Det unormale tåreflåd er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på et problem i eller udenfor tåresystemet. Årsagerne kan være mange. Af de mere almindelige årsager kan nævnes:

  • Medfødt manglende tårekanaler
  • Tilstoppede tårekanaler, så tårevæsken ikke kan afledes fra øjet
  • Irritation af øjet som følge af fremmedlegemer med øget tåreflåd som resultat
  • Irritation som følge af små øjenhår, der vender forkert og går ind i øjet.
  • Små blærer på indvendig side af blinkhinden

Hvis man som hundeejer kan se, at tåreflåddet generer hunden eller virker skæmmende, da vil jeg anbefale, at man beder sin dyrlæge om at undersøge hundens øjne grundigt. På Aalborg Dyrehospital vil vi ofte bedøve hunden, så vi kan undersøge tårekanalerne og skylle dem igennem. Dette viser, om der er passage ned til næsen og skylle evt. skidt ud, så en passage kan genoprettes. Her vil vi også med lup undersøge kanten af øjenlågene for at se, om der er forkert placerede øjenhår. Selve øjet undersøges for blandt andet fremmedlegemer, hornhindesår og infektion.

Hvis en egentlig årsag ikke findes er eneste vej hyppig soignering af øjenomgivelserne med sterilt saltvand eller øjenbadevand (kan fås på apoteket). Der findes desuden forskellige præparater på markedet, som angiveligt skulle hindre misfarvningen af pelsen. Der er meget svingende beretninger om virkningen af disse.

Ved medfødt manglende tårekanal kan dette forsøges korrigeret ved operation. I sådanne tilfælde vil vi henvise til en specialiseret øjendyrlæge. 

Skal din hund neutraliseres?

feb29

Når du anskaffer en hvalp, har du måske allerede gjort op med dig selv, at den skal neutraliseres på et tidspunkt, men har du også spurgt sig selv – hvorfor?

  • Er det for at undgå ikke planlagte hvalpe på din tæve?
  • Er det fordi du tror en tæve i løbetid drypper blod all-over?
  • Er det for at forhindre hanhundens ”markeringer”?
  • Er det fordi du har hørt, at du får en roligere hund?
  • Eller er det blot, fordi du har fået et godt tilbud fra dyrlægen?

Uanset grund – eller mangel på samme, så skylder du dig selv og hunden at tage nogle overvejelser med, inden du beslutter dig.

  • Skyldes din hunds uønskede adfærd andet end dens kønsdrift?
  • Lider din tæve meget under f.eks.  ”falsk drægtighed”?
  • Hyler hanhunden konstant ved løbske tæver i området?

“if it ain’t broke don’t fix it” –

eller med andre ord – vent og se, om du får et problem, før du griber til neutralisering.

For hanhundens vedkommende er det ofte dens temperament, der er årsag til, at ejeren ønsker den kastreret, hvorved kønsdriften stort set forsvinder. Hanhunden bliver roligere men vil i nogle tilfælde stadig afmærke territorium (strinte). Hos hanhundene kan det derfor være en fordel at prøve med en ”kemisk kastration” (medicinsk) før den endelig beslutning tages. Hvis en kemisk kastration ikke har den ønskede virkning, så er der ingen grund til operativt indgreb. I stedet skal man nok kontakte en adfærdskonsulent og få hjælp derfra.

Hvis neutralisering er et must, så skal det rette tidspunkt vælges. Hunden bør dog som minimum være udvokset. Hvis kastration udføres før hundens pubertet, får hanhunden ikke normal muskelmasse og tydelige kønspræg i forhold til en ikke kastreret hanhund.

En tævehund kan ved neutralisering komme til at lide af ufrivillig vandladning.

Såvel hanhunde som tæver kan efter neutralisering ændre pelskvalitet.

Samtidig kan en for tidlig neutralisering påvirke vækstzonerne i hundens knogler:

Hvordan kan du læse i denne artikel:

Hvalpens vækst

Det første, man må forstå, når man taler om fysisk træning af hvalpe er ”vækstzoner”. Vækstzoner (epifyser) er de bløde områder i enderne af især de lange rørknogler hos hvalpe og unge hunde. De indeholder celler, som deler sig med høj hastighed, hvilket tillader knoglerne at vokse indtil slutningen af puberteten.

Vækstzonerne bliver gradvist smallere, når hormonale forandringer i forbindelse med puberteten signalerer, at de til sidst skal lukke sig helt. Hos hvalpene er denne proces som regel færdig, når hvalpen er 18 måneder gammel.

Indtil vækstzonerne lukker sig, er de bløde og udsættes nemt for skader. Efter puberteten kalker vækstzonerne til, og celledelingen ophører. Vækstzonerne bliver en stabil, inaktiv del af knoglen kaldet epifyselinjen.

Et studie publiceret i the UN National Library of Medicine fandt, at hunde, som var blevet neutraliseret mens de endnu ikke var fyldt 1 år, var signifikant højere, end de hunde, som var blevet neutraliseret efter det første leveår.

Ydermere viste det sig, at knogler hos hvalpe, som var blevet neutraliseret før pubertetens begyndelse, fortsatte med at vokse. Hunde neutraliseret i en ung alder havde ofte lange lemmer, en lettere knoglestruktur, smallere bryst og smallere hoveder. Dette resulterede i ændrede kropsproportioner af nogle knogler i forhold til andre knogler. Men der er ikke kun tale om kosmetik.

Disse misforhold resulterede ofte i forøget pres på ligamenter (sene og ledbånd), hvilket senere nemt kan medføre skader. Et andet studie publiceret i the UN National Library of Medicine fandt, at hunde, som var blevet neutraliseret, før de var 5 ½ måneder gamle, havde meget større risiko for at udvikle HD, end de hunde, som var blevet neutraliseret, efter de var blevet 5 ½ måneder gamle.

Det har også vist sig, at hunde, som blev neutraliseret, før de var 24 uger gamle, havde forøget risiko for at udvikle infektioner, end hunde, som var neutraliseret efter den 24. leveuge. Med hensyn til tæver har der været en forøget forekomst af urinær inkontinens, hvis de blev steriliseret for tidligt.

Tidlig fjernelse af kønsdriften kan også medføre uønsket adfærd. Et studie publiceret i the National Library of Medicine viste, at hunde, som blev neutraliseret, før de var 5 ½ måneder gamle, havde en forøget forekomst af støjfølsomhed og uønsket seksuel adfærd.

Endvidere fandt en undersøgelse lavet af the American Kennel Club Canine Health Foundation, at når tæver blev steriliseret i en ung alder, var de mere tilbøjelige til at udvikle frygtsom adfærd, mens hannerne var mere tilbøjelige til at vise aggression.

I tillæg til at have bløde vækstzoner i rørknoglernes ender, er hvalpes knogler generelt blødere. Hunde, som mennesker, opnår ikke maksimal knogletæthed før efter puberteten.

Ovenstående er et uddrag af en blog-artikel af Nach, artiklen kan læses i sin helhed via dette link: https://bit.ly/2Bb5hxG

Fiskeolie eller vegetabilsk olie?

feb6

Hvorfor fiskeolie fremfor vegetabilsk olie?

Det er vigtigt at olie som kosttilskud har den rette balance mellem omega 3 (EPA og DHA) og omega 6 (ALA og GLA) fedtsyrer. Det er sjældent et problem at få tilstrækkeligt omega 6 fedtsyrer via foderet. Udfordringen ligger i at få tilstrækkeligt Omega 3 for at opnå den balance, hvor begge fedtsyrer virker sammen til gavn for den generelle sundhed.

Som en tommelfingerregel siges det, at balancen mellem Omega 3 og 6 bør være højst 1:4. –  men gerne lavere f.eks. 1: 2,5.

Ofte reklamerer vegetabilske olier med et højt indhold af de vigtige omega 3 fedtsyrer, som altså udelukkende findes naturligt i fisk ligesom omega 6 findes naturligt i vegetabilsk olie.

Vegetabilske olier og fiskeolie indeholder altså begge Omega-3 – men i forskellige stadier. I fiskeolie skal hundens krop ikke bruge energi og komplicerede processer på at omdanne til de gavnlige Omega-3-fedt-syrer EPA og DHA, da det findes naturligt.

Det skal kroppen derimod, hvis du anvender en vegetabilsk olie, da EPA og DHA ikke er naturligt tilstede i disse olier. Omdannelsen til EPA og DHA er dog en energikrævende proces, og kan ikke finde sted uden tilstedeværelsen af enzymet delta -6 desaturase, som kun findes i meget begrænset mængde i vegetabilsk olie.

Hvis dette enzym ikke er tilstede, kan omdannelsesprocessen ganske enkelt ikke forekomme.

Det betyder altså, at hvis du giver din hund vegetabilske olier i håb om at opnå den samme gavnlige effekt som i fiskeolie, kan du nemt blive snydt. Oftest vil nemlig kun 7–11 procent af den vegetabilske olie blive omdannet til de gavnlige fedtsyrer EPA og DHA.

Vi ejere og opdrættere af Coton de Tulear vil gerne give vore hunde et tilskud af de vigtige omega 3 og 6 fedtsyrer, men ofte vælger vi et produkt, som er vegetabilsk baseret frem for animalsk baseret, og får måske derfor ikke det fulde udbytte at omega 3 fedtsyrerne.

Vores valg hænger ofte sammen med, at selv lakseolie af fin kvalitet kan være årsag til rødbrun misfarvning af den hvide pels. Det er mig derfor magtpåliggende at fremhæve produktet ”Iceland Pet Salmon Oil”, som uden risiko for misfarvning kan anvendes til hvide hunde, da det har gennemgået en rensningsproces, der bl.a. har fjernet de farvestoffer, som vildlaks optager fra krebsdyr.

Her er producentens beskrivelse/garanti:

citat

Lakseolie til hunde 

Højkvalitets Lakseolie til hunde, fra Islandsk dybhavsfisk er den bedste Omega 3 & 6 fedtsyre på markedet, der
kan gives til din hund. Grunden til det, er den rensningsproces som olien gennemgår, som gør lakseolien helt klar og gennemsigtig. Olien er ideel til hvide pelshunde.

Laksen i Iceland Pet Lakseolie, kommer fra den nordlige del af Atlanterhavet, der anses for at være en af de reneste havområder i verden.


Den kolde temperatur i den nordlige del af Atlanterhavet, gør at dybhavsfiskene har et højt naturligt indhold af EPA og DHA som er essentielt for lakseoliens sundhedsmæssige egenskaber.

Olierne er blevet raffineret op til den reneste kvalitet af lakseolie. Det er en proces der fjerner alle tungmetaller, farvestoffer og giftstoffer som laks kan indeholde.

Iceland Pet Lakseolie kan med fordel bruges til hvide pelshunde, da den ikke indeholder nogen farvepigmenter som kan farve hundens pels. Lakseolien er af så ren kvalitet at den opfylder kravene til human brug.

En dagligt tildeling af lakse olie
mindsker risikoen for:
 

  • Slidgigt hos ældre hunde og hunde der disponeret for slidgigt.
  • Hjertekar komplikationer og hjælper på en god blodcirkulation.
  • Pels problemer og samtidig styrker huden, da Omega-3 fedtsyre bliver optaget i cellemembranen hvilket modvirker betændelse i huden, og derved giver en blød hud og smuk pels.
  • Lakseolie til hunde virker også inflammation dæmpende på led og fungere som smørelse på overbelastede led.

Lakseolie har en høj fedt energi procent da det er en fed fisk, og bør kun gives til den aktive og “normal” vægtige hund. Er din hund overvægtig, eller har tendens til at tage på anbefaler vi torskeolie.

Citat slut

Der er således ingen grund til at undgå lakseolie, når blot det er renset for farve. Jeg kender ikke andre lakseolier, der er renset på tilsvarende måde, og jeg vil ikke anbefale netop dette produkt, hvis jeg ikke selv havde set det afprøvet med godt resultat.

På billederne herunder vises effekten på min kennels ”førstefødte” Miora på snart 5 år, som ved anvendelse af lakseolie af fin kvalitet over et par år alligevel udviklede misfarvninger. Miora elsker sin ”madolie”, så derfor forærede jeg hende som fødselsdagsgave i 2019 en dåse ”Iceland Pet Salmon Oil”, for at se, om den virkede efter hensigten. Hun elsker den olie, og ejeren er superglad for den effekt, den har haft på hendes pels. Der har ikke været andre ændringer i hverken foderpiller eller godbidder, så derfor må jeg alt andet lige formode, at den store forandring ligger i olien.

5 tips til at få din hund sikkert gennem vinteren

jan22

Kilde: Ide Nyt: Christina Krogager Friis

5 januar 2017

Det er vinter i Danmark, og har du egentlig tænkt over, hvad de lavere temperaturer kan betyde for din hund?

Der høres sommetider historier om hunde, som skøjter rundt på isen, og pludselig falder igennem. Uventet lyder der et knæk efterfuldt af et plask, og så er der altså ikke meget at gøre.

1. Pas på den tynde is

Sørg derfor for at holde hunden væk fra usikre og frosne søer. Derudover kan hundens færden på isen også føre til indre skader, hvilket blot er endnu en grund til at holde sin hund væk fra is.

2. Beskyt hundens poter

Hold godt øje med om hundens poter får sprækker eller skader igennem vinteren. Skarpe sten og grene kan gemme sig under sneen, og disse kan gøre skade på de små trædepuder.

Derudover bliver der i forbindelse med frost også ofte saltet på gaderne. Når du kommer ind fra en gåtur, kan det derfor være en god idé at skylle hundens poter. Brug en spand varm vand og sørg for at nå ind mellem trædepuder og tæer.

3. Trim hårene omkring hundens poter

Har du en langhåret hund, kan det være en god idé at trimme hårene mellem dens poter, da sne vil sætte sig fast og danne irriterende “bolde” mellem dens trædepuder og tæer.

4. Minimér hundens tid udendørs

Hunde kan lide af forfrysninger – især på ørene og halespidsen. Hold derfor ekstra godt øje med, om hundens hud bliver hvid eller blå.

Det kan derfor være en idé at minimere den tid som hunden normalt vil befinde sig uden for, og i stedet aktivere den med leg inden døre.

5. Alder har også noget at sige

Hvad angår kulde og hundens alder, har dette meget mere at skulle have sagt, end du måske umiddelbart tror. Meget unge og ældre hunde har svært ved at regulere krops-temperaturen, hvilket gør at de har mere ekstreme reaktioner på ændringer i vejret.

This entry was posted on 22. januar 2020, in Vejrforhold.

Skilsmissehund

nov17

Læs denne artikel af Lise Lotte Christensen DKK, og bliv klogere på, hvordan hunden opfatter en skilsmisse:

Skilsmissehund
Af Lise Lotte Christensen

Spørgsmål:
Vi er et ungt par, som for godt et år siden anskaffede os en dejlig hund. Nu skal vi desværre gå fra hinanden. Vi vil begge gerne beholde hunden, da den næsten har været som et barn for os. Kan man deles om at have en hund? Vi forestiller os, at vi skal have den ca. 14 dage hver ad gangen. Hvordan vil I anbefale, at vi griber det an?

Svar:
Det er forståeligt, at I begge er blevet glade for hunden, men her stopper forståelsen også. Hvis I virkelig holder af hunden og vil hundens bedste, så må I tilsidesætte egne følelser og træffe en afgørelse om, hvem af jer der skal have hunden – permanent.
Tanken om en “dele hund” lyder måske tiltalende, fordi I har tildelt hunden rollen som jeres “barn”, men faktum er, at den ikke er et barn, men rettelig en hund. Vi mennesker gør os tanker om fortiden, nutiden og fremtiden, vi ræsonnerer og reflekterer. Vi har, af omfattende sociale årsager, brug for at have kontakt til både mor og far, hvis det er muligt.
Stabilitet og regelmæssighed
En hunds liv og “familiebillede” er noget anderledes. Kort fortalt lever hunden i nuet, og den har brug for, at dens flok (familien) er relativ stabil i dens sammensætning. Hunden har brug for en nogenlunde regelmæssig tilværelse omgivet af de samme primære “flokmedlemmer”. Den har brug for at være omgivet af en stabil flokleder, som håndterer hunden ensartet og som også er konsekvent i sine forventninger til hundens adfærd. Disse forhold er vigtige for at give hunden den nødvendige tryghed. I en dele-situation, som den I beskriver, vil disse behov ikke blive opfyldt.
Problemer med dele-ordninger
Der er selvfølgelig ex-par, der forsøger at få en dele-ordning til at fungere, men vi kender ingen succeshistorier, hvad hunden angår. Til gengæld kender vi flere eksempler på hunde der, som følge af dele-ordninger, har fået separationsangst med dertil hørende alene-hjemme problemer!
Derfor kære hundevenner, tænk først på hundens velfærd og dernæst på jer selv. Træf en afgørelse om, hvem der skal have hunden, og lad den så blive dér. Hvis I fortsætter med at være gode venner, kan I selvfølgelig aftale at besøge hinanden – og hunden. I kan også hjælpe hinanden med pasning af hunden i forbindelse med ferie og lign. Og det kan være til stor glæde for både hunden og jer selv!

Hundens 6. sans

jan1

Din hunds utrolige sanser kan forudsige fremtiden

Din hund har en sjette sans, som kan forudsige utrolige ting – den kan endda redde liv!

Læs om 5 situationer, hvor hundens sans er afgørende.

Flere hundeejere vil formentlig nikke genkendende til disse påstande. Og hvis du selv er hundeejer, har du med garanti allerede oplevet din hunds sjette sans. Det er for eksempel almindeligt, at hunde opsnapper hvis du ubevidst er stresset. Nogen vil endda gå så vidt som at påstå, at hunde kan forudsige død og se spøgelser.

Er du en af tvivlerne, kan disse 5 situationer måske overbevise dig.

  1. Flygter inden et jordskælvet rammer

Flere mennesker i udlandet kan berette om hunde, som er blevet set flygte ud af byer inden et større jordskælv rammer. I Kina specifikt mener de også, at hunde får en stresset og flygtig adfærd kort tid før et jordskælv registreres. Forskere og dyrlæger betvivler dog en konkret jordskælvssans. I stedet mener de, at det er hundens super hørelse, som i virkeligheden spiller ind.

  • Kan forudsige voldsomme storme

Det er en udbredt myte blandt mennesker, at hunde og dyr generelt, kan mærke kommende naturkatastrofer, men passer det?

Når et voldsomt uvejr med lyn og torden, er på vej ind over land, bliver der på landjorden skabt elektromagnetiske spændinger, som videnskaben mener, hunde kan opfange. Hunde har altså en sjettesans for uvejr. Desuden er det også fysisk muligt for hunde at høre torden på mange kilometers afstand så bliv ikke overrasket, hvis din hund reagerer på et uvejr, som endnu ikke er sket.

  • Hunde kan fornemme sygdomme

Når et menneske og en hund har et tæt bånd og et gensidigt forhold, sker der utrolige ting – hunde kan for eksempel opsnappe sygdom hos sin ejer.

Mange sygdomme, herunder visse typer af kræft, afgiver en lugt, som hunde kan registrere og tolke med deres lugtesans. Så hvis din hund pludselig sniffer intensivt på et bestemt område på din krop, bør du måske søge lægehjælp og hellere en gang for meget end en gang for lidt.

  • Hunde kan hjælpe ved krampeanfald

Arbejdshunde som er specialtrænet, har eksisteret i flere årtier, men hundene bliver hele tiden bedre og dygtigere. I dag kan specialtrænede hunde fornemme, hvornår et krampe eller Epilepsianfald er på vej – og det er på grund af deres sjette sans!

Disse hunde skal i hverdagen hjælpe de mennesker, som til daglig kæmper med kroniske sygdomme og lidelser.

  • Din hund har en sjette graviditetssans

Det er videnskabeligt bevist, at hunde kan fornemme og sanse alle de processer, som en kvinde gennemgår under sin graviditet. Lige fra de tidlige måneder til fødslen, kan din hund mærke dine fysiske og psykiske oplevelser og belastninger. Det siges endda, at hunde kan forudsige, hvornår en kvinde går i fødsel – her skal du holde øje med små symptomer, som urolighed og et øget behov for beskyttelse.

Kilde: heartdogs.com

Din hunds sovestilling afslører dens personlighed

jan1

Kilde: Ide Nyt – Foto: istockphoto & Little Things

Lær din hund bedre at kende, ved at aflæse dens yndlingssovestilling – måske vil du blive overrasket?

Hunden er mennesket bedste ven, men kender du virkelig din hund godt? Nu er det muligt at afkode hundens mest dominerende personlighed, ved at se på dens sovestilling, da denne afslører meget om tryghed og selvsikkerhed.

Find din hunds sovestilling herunder og bliv klogere.

side-sleeper
  1. Den selvsikre hund

Sover din hund på siden, er det et tegn på, at den føler sig utrolig selvsikker. Sovestillingen udstråler nemlig fred og afslappethed – og det betyder at din hund føler sig veltilpas i sine omgivelser.

the-fox
  • Den blide og milde hund

Rævesovestillingen er en hyppig anvendt sovestilling hos mange hunde. Når en hund sover i denne stilling, har den ofte et mildt og blidt sind, og er ofte en rolig hund. Når hunden krøller sig sammen, beskytter den sit ansigt, vitale lemmer og holder på kropvarmen.

super-pup
  • Den energiske hund

Når en hund sover i udstrakt stilling, er det fordi den har et energisk sind – og er ofte altid klar på leg og aktiviteter. Sovestillingen er blot et bevis på at den er klar og vaks, ligeså snart den vågner.

crazy-legs
  • Den trygge hund

Når din hund blotter sin mave og ruller om på ryggen, kan du betragte det som den ultimative tryghedserklæring. I denne position er hunden allermest sårbar. Men hvis den sover i denne stilling, er det fordi, den føler sig meget tryg i sine omgivelser.

tummy-curl
  • Den tilbageholdne hund

Hvis din hund ligger faldt på maven med forbenene langs siden, kan det betyde at den har et tilbagelænet og lettere genert sind. Det kan også være et tegn, på at den har et blidt sind.

passed-out
  • Den dominerende hund

Hunde som sover på ryggen med benene ud til alle sider, er ofte meget dominerende, selvsikre, og den føler, at den har en stærk position. De har desuden nemt ved at tilpasse sig nye omgivelser og bliver nemt venner med de fleste.

Vaccination generelt

jan1

Kilde: Ålborg Dyrehospital

Vaccination af hunde

Ved vaccination, kan vi forebygge mod meget smitsomme eller meget alvorlige sygdomme hos vores hunde.

Der foretager altid et sundhedseftersyn på alle dyr inden de skal vaccineres. Dette gør vi dels for at sikre at kroppen er i stand til at respondere på en vaccine, og dels for at undgå at evt. andre sygdomme blusser op, når vi påvirker immunforsvaret ved at give vaccinen.
 

Der anvendes oftest paraplyvacciner. Det vil sige, at det er vacciner, der beskytter med flere forskellige infektioner i samme injektion. Vi anvender fx Nobivacc DHP, som beskytter imod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus. 
Derudover bruges i stigende grad vacciner, der beskytter mod enkelte sygdomme, idet man på den måde kan tilpasse vaccinationsprogrammet til den enkelte hund. Dette kan fx være mod kennelhoste, leptospirose, herpes eller hundegalskab (rabies).
 

Basisvaccination

Basisvaccination er de 2 første vaccinationer der gives til hvalpe med 4 ugers mellemrum. Den første gives typisk ved 12-ugers alderen, der kan dog være individuelle behov. Hvis man ønsker at starte til hundetræning, eller ses meget med andre hunde, kan man yderligere vaccinere hvalpen når den er 8 uger.

Revaccination
Et år efter basisvaccinationen skal hunden revaccineres, for at give fremtidig beskyttelse mod de sygdomme vi vaccinerer imod. 
Herefter vil det være en individuel vurdering, hvor ofte og imod hvilke sygdomme det enkelte dyr skal vaccineres, afhængigt af, i hvilke miljøer man færdes.

Herunder er de sygdomme vi oftest vaccinerer vores hunde imod:


Hundesyge

Hundesyge er en meget alvorlig virusinfektion, som især rammer hvalpe og unge hunde. Symptomer på hundesyge kan være feber, opkast, diarré, flåd fra næse samt øjne, hoste og kvalme.

Helbredelse kan i nogle tilfælde ske ved meget intensiv behandling, men dødeligheden hos ikke-vaccinerede hunde er meget høj!

Det anbefales, at alle hunde bliver vaccineret mod hundesyge.


Parvovirus

Parvovirus er udbredt i Danmark, og virus kan overleve i omgivelserne i længere tid. Parvovirus forårsager voldsom diarré – ofte er det helt blodigt eller vandigt. Hundene bliver rigtig nedstemte, slappe og får opkast og diarré.

Parvovirus er meget smitsomt, og rammer primært unge hunde og hvalpe. Det smitter både direkte hund og hund imellem, men også igennem efterladenskaber.

Ved hurtig dyrlægebehandling kan sygdommen helbredes, men desværre ser vi også hunde som ikke overlever infektion med parvovirus.
Det anbefales, at alle hunde bliver vaccineret mod parvovirus.


Hepatitis – smitsom leverbetændelse

Smitsom leverbetændes skyldes adenovirus type 1. Virus angriber oftest unge dyr, men ses heldigvis sjældent i Danmark. Sygdommen kan være dødelig.

Symptomerne på smitsom leverbetændelse er nedstemthed, opkast, appetitløshed, gule eller blodige slimhinder I øjne og mund samt mavesmerter.

Det anbefales, at alle hunde vaccineres mod Smitsom leverbetændelse.

Kennelhoste

Kennelhoste er den hyppigst forekommende smitsomme sygdom blandt hunde i Danmark. Den kan forårsages enten af en bakterie eller en virus, og giver irritation og betændelse i de øvre luftveje. Dette medvirker til en karakteristisk tør ”sælhoste”, der står på i 2-3 uger. Kennelhoste er normalt ikke en behandlingskrævende sygdom, men yderst plagsom for både hund og ejer.

Smitten er luftbåren og ses især, hvor hunde samles som til udstillinger, stævner, i hundeskoven, luftepladser, i kenneler og pensioner.

Vaccination mod kennelhoste foregår, i modsætning til de andre vacciner ved, at vaccinen dryppes ind i næsen (Nobivac BbPi). Herved forårsages både en systemisk immunitet, men også en lokal immunitet i næse og svælg. Effekten af vaccinationen indtræder allerede efter 3 døgn og holder hunden beskyttet i op mod 1 år. Mange træningspladser og hundepensioner kræver nu denne vaccine. 
Det anbefales, at alle hunde der er i tæt kontakt med andre hunde bliver vaccineret mod kennelhoste.

Leptospirose

Leptospirose forårsages af bakterier, der udskilles fra gnavere via deres urin til ferskvand som åer og søer. Bakterien laver skader i lever og nyrer, og der vil ses symptomer som feber, opkast, dehydrering, icterus (gulllig farve af slimhinder), blødninger og sløvhed.

Vi stiller diagnosen Leptospirosis ca. 1-2 gange årligt på Aalborg Dyrehospital.

Det er især hunde, der hyppigt kommer i ferskvand fx jagthunde, eller hunde der ofte kommer til udlandet vi anbefaler at bliver vaccineret mod leptospirose.

Rabies

Rabies findes ikke blandt hunde i Danmark, men hvis man ønsker at tage sin hund med til udlandet, vil vaccination mod rabies være påbudt.

Rabiesvirus smitter ved bid. Hvorefter virus hurtigt vil angribe nervesystemet, og der vil kunne ses adfærdsændringer, kramper eller lammelser.

Alle hunde der skal rejse til udlandet eller indføres til Danmark skal være vaccineret mod rabies.


Bivirkninger på vaccinen

Vi påfører jo dyret en lille smule sygdom når vi vaccinerer, og specielt hos hvalpe og killinger ses det ofte, at de vil være mere trætte end normalt et par dage efter vaccinationen. Det er helt normalt.

Efter næsevaccinationen mod kennelhoste, vil en del hunde reagere ved snøften/ nysen nogle dage efter vaccinationen. Det er en helt normal reaktion og sjældent generende for nogen, men blot et tegn på, at vaccinen virker. Bivirkninger smitter ikke hunde imellem.

Ganske få individer kan reagere allergisk på vaccination (anafylaksi). Det er en reaktion, der kommer 10-30 minutter efter injektion af vaccine, og det er en behandlingskrævende reaktion. Det er ubehageligt, når det sker, men gudskelov meget sjældent og ikke farligt, når blot hunden får dyrlægehjælp. 

Vacc. og/eller titertest

jan1

Vacc. og/eller titertest

Vaccination og titertest

vacc1

Vi vaccinerer for at beskytte vore hunde mod farlige infektionssygdomme. En hvalp skal igennem det obligatoriske vaccinationsprogram, der beskytter mod hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse. Når hvalpen er færdigvaccineret, har den de antistoffer i blodet, som beskytter den mod sygdommene. Så længe der findes antistoffer, er hunden altså beskyttet.

Det har hidtil været normen, at hunden derefter revaccineres med bestemte intervaller, for at sikre en konstant tilstedeværelsen af antistoffer. Der er ikke noget belæg for at denne fremgangsmåde på nogen måde er skadelig for hunden, men på den anden side bliver der fra faglig side givet udtrykt for bekymring over, at vore hunde overvaccineres.  I princippet kan al medicin have bivirkninger, og det gælder også vaccinationer.

Der er foretaget nye undersøgelse, der peger på, at 90% af hundene opnår livslang beskyttelse, når hvalpevaccinationsprogrammet er gennemført – typisk i 16 ugers alderen (kilde DKK bladet HUNDEN okt. 2016)

For at deltage i forskellige hundearrangementer i bl.a. DKK-regi, har det hidtil været et krav, at en vaccination ikke må være mere end 4 år gammel.

Pr. 1. januar 2017 har DKK ændret disse regler, og nu ligestilles en titertest med en vaccinationsattest. Hvis titertesten skal bruges i DKK-regi, kan der fra DKK’s hjemmeside hentes et dokument, som dyrlægen skal udfylde med testresultater.

Titertest

vacc2

En titertest måler ved en blodprøve, om der er antistoffet til stede i blodet, og dermed om hunden er beskyttet mod bestemte sygdomme. Hvis der er antistoffer i blodet, er der ingen grund til at revaccinere.

Hunde kan vaccineres mod en række sygdomme, men titertests benyttes primært på kernevaccinationerne (hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse), som er livstruende for alle hunde, uanset hvor de bor. Hvis hunden er rabiesvaccineret, kan der også titertestes for rabies.

Der er blandt fagfolk bred enighed om, at vaccinationer bør holdes på et minimum – og at der ikke bør revaccineres, hvis det ikke er nødvendigt. I England har titertests været en fast del af vaccinationsprogrammet de sidste 10 år. Der findes ikke forskellige grader af beskyttelse – en titertest viser enten en 100% beskyttelse eller 0% beskyttelse.

Brugen af titertests svarer lidt til den udvikling, der også er sket i forhold til ormebehandling af voksne hunde. Ormekur gives ikke længere rutinemæssigt (drægtige tæver undtaget), men kun efter undersøgelse af afføringsprøve, for at afgøre, om en behandling i det hele taget er påkrævet.

En del dyreklinikker har allerede anskaffet et færdigt testkit, og kan derfor selv udføre titertesten, men forhør dig for en sikkerheds skyld hos din dyrlæge, om klinikken selv udfører testen eller sender den til udlandet. Hvis dyrlægen selv udfører testen, er udgiften sammenlignelige med en vaccination.

Hvis du vil vide mere

 (kilde DKK bladet HUNDEN okt. 2016)

WSAVA (Worlds Small Animal Veterinary Association) – eller verdensforbundet for smådyrsdyrlæger – har en særlig vaccinekomité. De udgiver en rapport med anbefalinger vedr. vaccinationer med jævne mellemrum, og den seneste er fra 2015. Der findes både en udgave skrevet til dyrlæger og en, der er skrevet til hundeejere. Begge rapporter kan findes på WSAVA’s hjemmeside.

LINKS

WSAVA: wsava.org

Biogal: biogal.co.il

Skjern dyrehospital: skjerndyrehospital.dk

Dyrlægen, Fredensborg: dyrlaegen-fredensborg.dk

Lise Bang Hansen: alternativdyrlaege.dk

Hver anden hvalp ender hos dyrlægen

jan1

Så er det hvalpetid. Mange familier køber en lille ny hvalp i løbet af foråret og sommeren. Men de kluntede små ender ofte hos dyrlægen – og det kan koste dyrt

Af: Mette Andersen
Hver gang der bliver solgt 2 nye hvalpe, så ender den ene hos dyrlægen inden den er fyldt 2 år.

Hver anden hvalp ender hos dyrlægen, inden den fylder to år, og allerede i løbet af det første år er det hver fjerde lille hund, der får brug for operation, sårpleje eller medicinsk behandling.

Tallene stammer fra over en kvart million forsikrede hunde hos Agria Dyreforsikring i Sverige, hvor kæledyrsejere har tradition for at sygeforsikre deres dyr på lige fod med familiens øvrige medlemmer.
Herhjemme er kun hver femte hund forsikret mod skade og sygdom. Men siden Agria etablerede sig i Danmark i 2011 er fundamentet skabt for en ren dansk videns database inden for de næste fem år.

Farerne lurer især i form af trafik, vild leg, slugte småsten, legoklodser og lækre nylonsokker. Således udgør hvalpe op mod 40% af de indberettede behandlinger af hunde, der skal have fremmedlegemer fjernet operationelt fra mave eller tarm.

Vovemod i trafikken
Trafikulykker er, viser Agria´s tal, den hyppigste dødsårsag ved ulykke for hunde generelt, og det er hannerne, der er mest udsatte.

“Vi opfordrer derfor hvalpeejere til at forberede sig grundigt, herunder sikre, at hvalpen bliver trænet, og kan få den dyrlægehjælp, den har behov for, hvis det skulle gå galt. Hvalpetid er en fantastisk, men ekstra farlig tid, understreger dyrlæge Hanne Werner fra Københavns Dyrehospital, der fungerer som akuthospital og skadestue for Sjælland. Her oplever man desværre ofte hjerteskærende scener, når et dyr skal på operationsbordet, og det bliver prisen, der afgør om den skal behandles eller aflives.

“Som dyrlæger kan vi så meget i dag – men det er ofte forsikringer der afgør, om folk tør lade os redde liv uden at sætte et økonomisk loft. ”

Store hunde oftest til dyrlægen
Ulykker er én ting, legesyge en anden. Og ifølge Agria kan der på baggrund af det omfattende datamateriale også dokumenteres forskel på robustheden hos den hvalp, man har kastet sin kærlighed på. Som hvalpen vokser til, rammer livsstilssygdomme som sukkersyge og hjerteproblemer – og visse racer er mere udsatte end andre for f.eks. hofteledsdysplasi eller vejrtrækningsproblemer. Generelt er det de mindste hunderacer, der klarer sig bedst uden dyrlæge, mens de større hunderacer oftere løber ind i problemer.

Tæver lever længst
Ifølge Agria er tæver igennem et hundeliv hyppigere gæster hos dyrlægen end hanhunde. Til gengæld lever tæverne længere. Statistikken, der er baseret på data over en 10-årig periode, viser desuden, at små hunde generelt lever længst. F.eks. er Bichon Havanese et godt valg, hvis man vil gardere sig mod for tidligt dødsfald. Længst lever cairn terrier, border terrier, dværgschnauzer og tibetansk terrier, der alle ifølge Agrias tal, har 84 procent chance for at leve efter 10 års alderen. Værre ser det ud på den lange bane for større hunde. Faktisk dør ni ud af 10 Grand Danois, Dobermann, Sankt Bernhardshunde og Newfoundlandere før de fylder 10 år.

Om statistikken:
Agria Sygeforsikring har indsamlet og bearbejdet statistik over hunde siden 1995 og det er den mest omfattende statistik over de skader og sygdomme, hunde får. Siden Agrias etablering i Danmark i januar 2011 er man begyndt at indsamle tilsvarende tal og Agria forventer inden for de næste 5 år at have en statistisk valid vidensdatabase udelukkende om danske hunde. Allerede nu kan man ud fra de danske tal bekræfte antallet af hvalpe, der kommer til skade i løbet af de første leveår. Der findes pt. ingen skadesstatistik for danske hunde hos interesseorganisationer som Den Danske Dyrlægeforening, Dansk Kennel Klub mv.

Kilde: Agria.dk