Kilde: Ålborg Dyrehospital

Vaccination af hunde

Ved vaccination, kan vi forebygge mod meget smitsomme eller meget alvorlige sygdomme hos vores hunde.

Der foretager altid et sundhedseftersyn på alle dyr inden de skal vaccineres. Dette gør vi dels for at sikre at kroppen er i stand til at respondere på en vaccine, og dels for at undgå at evt. andre sygdomme blusser op, når vi påvirker immunforsvaret ved at give vaccinen.
 

Der anvendes oftest paraplyvacciner. Det vil sige, at det er vacciner, der beskytter med flere forskellige infektioner i samme injektion. Vi anvender fx Nobivacc DHP, som beskytter imod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus. 
Derudover bruges i stigende grad vacciner, der beskytter mod enkelte sygdomme, idet man på den måde kan tilpasse vaccinationsprogrammet til den enkelte hund. Dette kan fx være mod kennelhoste, leptospirose, herpes eller hundegalskab (rabies).
 

Basisvaccination

Basisvaccination er de 2 første vaccinationer der gives til hvalpe med 4 ugers mellemrum. Den første gives typisk ved 12-ugers alderen, der kan dog være individuelle behov. Hvis man ønsker at starte til hundetræning, eller ses meget med andre hunde, kan man yderligere vaccinere hvalpen når den er 8 uger.

Revaccination
Et år efter basisvaccinationen skal hunden revaccineres, for at give fremtidig beskyttelse mod de sygdomme vi vaccinerer imod. 
Herefter vil det være en individuel vurdering, hvor ofte og imod hvilke sygdomme det enkelte dyr skal vaccineres, afhængigt af, i hvilke miljøer man færdes.

Herunder er de sygdomme vi oftest vaccinerer vores hunde imod:

Hundesyge

Hundesyge er en meget alvorlig virusinfektion, som især rammer hvalpe og unge hunde. Symptomer på hundesyge kan være feber, opkast, diarré, flåd fra næse samt øjne, hoste og kvalme.

Helbredelse kan i nogle tilfælde ske ved meget intensiv behandling, men dødeligheden hos ikke-vaccinerede hunde er meget høj!

Det anbefales, at alle hunde bliver vaccineret mod hundesyge.

Parvovirus

Parvovirus er udbredt i Danmark, og virus kan overleve i omgivelserne i længere tid. Parvovirus forårsager voldsom diarré – ofte er det helt blodigt eller vandigt. Hundene bliver rigtig nedstemte, slappe og får opkast og diarré.

Parvovirus er meget smitsomt, og rammer primært unge hunde og hvalpe. Det smitter både direkte hund og hund imellem, men også igennem efterladenskaber.

Ved hurtig dyrlægebehandling kan sygdommen helbredes, men desværre ser vi også hunde som ikke overlever infektion med parvovirus.
Det anbefales, at alle hunde bliver vaccineret mod parvovirus.

Hepatitis – smitsom leverbetændelse

Smitsom leverbetændes skyldes adenovirus type 1. Virus angriber oftest unge dyr, men ses heldigvis sjældent i Danmark. Sygdommen kan være dødelig.

Symptomerne på smitsom leverbetændelse er nedstemthed, opkast, appetitløshed, gule eller blodige slimhinder I øjne og mund samt mavesmerter.

Det anbefales, at alle hunde vaccineres mod Smitsom leverbetændelse.

Kennelhoste

Kennelhoste er den hyppigst forekommende smitsomme sygdom blandt hunde i Danmark. Den kan forårsages enten af en bakterie eller en virus, og giver irritation og betændelse i de øvre luftveje. Dette medvirker til en karakteristisk tør ”sælhoste”, der står på i 2-3 uger. Kennelhoste er normalt ikke en behandlingskrævende sygdom, men yderst plagsom for både hund og ejer.

Smitten er luftbåren og ses især, hvor hunde samles som til udstillinger, stævner, i hundeskoven, luftepladser, i kenneler og pensioner.

Vaccination mod kennelhoste foregår, i modsætning til de andre vacciner ved, at vaccinen dryppes ind i næsen (Nobivac BbPi). Herved forårsages både en systemisk immunitet, men også en lokal immunitet i næse og svælg. Effekten af vaccinationen indtræder allerede efter 3 døgn og holder hunden beskyttet i op mod 1 år. Mange træningspladser og hundepensioner kræver nu denne vaccine. 
Det anbefales, at alle hunde der er i tæt kontakt med andre hunde bliver vaccineret mod kennelhoste.

Leptospirose

Leptospirose forårsages af bakterier, der udskilles fra gnavere via deres urin til ferskvand som åer og søer. Bakterien laver skader i lever og nyrer, og der vil ses symptomer som feber, opkast, dehydrering, icterus (gulllig farve af slimhinder), blødninger og sløvhed.

Vi stiller diagnosen Leptospirosis ca. 1-2 gange årligt på Aalborg Dyrehospital.

Det er især hunde, der hyppigt kommer i ferskvand fx jagthunde, eller hunde der ofte kommer til udlandet vi anbefaler at bliver vaccineret mod leptospirose.

Rabies

Rabies findes ikke blandt hunde i Danmark, men hvis man ønsker at tage sin hund med til udlandet, vil vaccination mod rabies være påbudt.

Rabiesvirus smitter ved bid. Hvorefter virus hurtigt vil angribe nervesystemet, og der vil kunne ses adfærdsændringer, kramper eller lammelser.

Alle hunde der skal rejse til udlandet eller indføres til Danmark skal være vaccineret mod rabies.

Bivirkninger på vaccinen

Vi påfører jo dyret en lille smule sygdom når vi vaccinerer, og specielt hos hvalpe og killinger ses det ofte, at de vil være mere trætte end normalt et par dage efter vaccinationen. Det er helt normalt.

Efter næsevaccinationen mod kennelhoste, vil en del hunde reagere ved snøften/ nysen nogle dage efter vaccinationen. Det er en helt normal reaktion og sjældent generende for nogen, men blot et tegn på, at vaccinen virker. Bivirkninger smitter ikke hunde imellem.

Ganske få individer kan reagere allergisk på vaccination (anafylaksi). Det er en reaktion, der kommer 10-30 minutter efter injektion af vaccine, og det er en behandlingskrævende reaktion. Det er ubehageligt, når det sker, men gudskelov meget sjældent og ikke farligt, når blot hunden får dyrlægehjælp. 

Vacc. og/eller titertest

Vaccination og titertest

Vi vaccinerer for at beskytte vore hunde mod farlige infektionssygdomme. En hvalp skal igennem det obligatoriske vaccinationsprogram, der beskytter mod hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse. Når hvalpen er færdigvaccineret, har den de antistoffer i blodet, som beskytter den mod sygdommene. Så længe der findes antistoffer, er hunden altså beskyttet.

Det har hidtil været normen, at hunden derefter revaccineres med bestemte intervaller, for at sikre en konstant tilstedeværelsen af antistoffer. Der er ikke noget belæg for at denne fremgangsmåde på nogen måde er skadelig for hunden, men på den anden side bliver der fra faglig side givet udtrykt for bekymring over, at vore hunde overvaccineres.  I princippet kan al medicin have bivirkninger, og det gælder også vaccinationer.

Der er foretaget nye undersøgelse, der peger på, at 90% af hundene opnår livslang beskyttelse, når hvalpevaccinationsprogrammet er gennemført – typisk i 16 ugers alderen (kilde DKK bladet HUNDEN okt. 2016)

For at deltage i forskellige hundearrangementer i bl.a. DKK-regi, har det hidtil været et krav, at en vaccination ikke må være mere end 4 år gammel.

Pr. 1. januar 2017 har DKK ændret disse regler, og nu ligestilles en titertest med en vaccinationsattest. Hvis titertesten skal bruges i DKK-regi, kan der fra DKK’s hjemmeside hentes et dokument, som dyrlægen skal udfylde med testresultater.

Titertest

En titertest måler ved en blodprøve, om der er antistoffet til stede i blodet, og dermed om hunden er beskyttet mod bestemte sygdomme. Hvis der er antistoffer i blodet, er der ingen grund til at revaccinere.

Hunde kan vaccineres mod en række sygdomme, men titertests benyttes primært på kernevaccinationerne (hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse), som er livstruende for alle hunde, uanset hvor de bor. Hvis hunden er rabiesvaccineret, kan der også titertestes for rabies.

Der er blandt fagfolk bred enighed om, at vaccinationer bør holdes på et minimum – og at der ikke bør revaccineres, hvis det ikke er nødvendigt. I England har titertests været en fast del af vaccinationsprogrammet de sidste 10 år. Der findes ikke forskellige grader af beskyttelse – en titertest viser enten en 100% beskyttelse eller 0% beskyttelse.

Brugen af titertests svarer lidt til den udvikling, der også er sket i forhold til ormebehandling af voksne hunde. Ormekur gives ikke længere rutinemæssigt (drægtige tæver undtaget), men kun efter undersøgelse af afføringsprøve, for at afgøre, om en behandling i det hele taget er påkrævet.

En del dyreklinikker har allerede anskaffet et færdigt testkit, og kan derfor selv udføre titertesten, men forhør dig for en sikkerheds skyld hos din dyrlæge, om klinikken selv udfører testen eller sender den til udlandet. Hvis dyrlægen selv udfører testen, er udgiften sammenlignelige med en vaccination.

Hvis du vil vide mere

 (kilde DKK bladet HUNDEN okt. 2016)

WSAVA (Worlds Small Animal Veterinary Association) – eller verdensforbundet for smådyrsdyrlæger – har en særlig vaccinekomité. De udgiver en rapport med anbefalinger vedr. vaccinationer med jævne mellemrum, og den seneste er fra 2015. Der findes både en udgave skrevet til dyrlæger og en, der er skrevet til hundeejere. Begge rapporter kan findes på WSAVA’s hjemmeside.

LINKS

WSAVA: wsava.org

Biogal: biogal.co.il

Skjern dyrehospital: skjerndyrehospital.dk

Dyrlægen, Fredensborg: dyrlaegen-fredensborg.dk

Lise Bang Hansen: alternativdyrlaege.dk

Så er det hvalpetid. Mange familier køber en lille ny hvalp i løbet af foråret og sommeren. Men de kluntede små ender ofte hos dyrlægen – og det kan koste dyrt

Af: Mette Andersen
Hver gang der bliver solgt 2 nye hvalpe, så ender den ene hos dyrlægen inden den er fyldt 2 år.

Hver anden hvalp ender hos dyrlægen, inden den fylder to år, og allerede i løbet af det første år er det hver fjerde lille hund, der får brug for operation, sårpleje eller medicinsk behandling.

Tallene stammer fra over en kvart million forsikrede hunde hos Agria Dyreforsikring i Sverige, hvor kæledyrsejere har tradition for at sygeforsikre deres dyr på lige fod med familiens øvrige medlemmer.
Herhjemme er kun hver femte hund forsikret mod skade og sygdom. Men siden Agria etablerede sig i Danmark i 2011 er fundamentet skabt for en ren dansk videns database inden for de næste fem år.

Farerne lurer især i form af trafik, vild leg, slugte småsten, legoklodser og lækre nylonsokker. Således udgør hvalpe op mod 40% af de indberettede behandlinger af hunde, der skal have fremmedlegemer fjernet operationelt fra mave eller tarm.

Vovemod i trafikken
Trafikulykker er, viser Agria´s tal, den hyppigste dødsårsag ved ulykke for hunde generelt, og det er hannerne, der er mest udsatte.

“Vi opfordrer derfor hvalpeejere til at forberede sig grundigt, herunder sikre, at hvalpen bliver trænet, og kan få den dyrlægehjælp, den har behov for, hvis det skulle gå galt. Hvalpetid er en fantastisk, men ekstra farlig tid, understreger dyrlæge Hanne Werner fra Københavns Dyrehospital, der fungerer som akuthospital og skadestue for Sjælland. Her oplever man desværre ofte hjerteskærende scener, når et dyr skal på operationsbordet, og det bliver prisen, der afgør om den skal behandles eller aflives.

“Som dyrlæger kan vi så meget i dag – men det er ofte forsikringer der afgør, om folk tør lade os redde liv uden at sætte et økonomisk loft. ”

Store hunde oftest til dyrlægen
Ulykker er én ting, legesyge en anden. Og ifølge Agria kan der på baggrund af det omfattende datamateriale også dokumenteres forskel på robustheden hos den hvalp, man har kastet sin kærlighed på. Som hvalpen vokser til, rammer livsstilssygdomme som sukkersyge og hjerteproblemer – og visse racer er mere udsatte end andre for f.eks. hofteledsdysplasi eller vejrtrækningsproblemer. Generelt er det de mindste hunderacer, der klarer sig bedst uden dyrlæge, mens de større hunderacer oftere løber ind i problemer.

Tæver lever længst
Ifølge Agria er tæver igennem et hundeliv hyppigere gæster hos dyrlægen end hanhunde. Til gengæld lever tæverne længere. Statistikken, der er baseret på data over en 10-årig periode, viser desuden, at små hunde generelt lever længst. F.eks. er Bichon Havanese et godt valg, hvis man vil gardere sig mod for tidligt dødsfald. Længst lever cairn terrier, border terrier, dværgschnauzer og tibetansk terrier, der alle ifølge Agrias tal, har 84 procent chance for at leve efter 10 års alderen. Værre ser det ud på den lange bane for større hunde. Faktisk dør ni ud af 10 Grand Danois, Dobermann, Sankt Bernhardshunde og Newfoundlandere før de fylder 10 år.

Om statistikken:
Agria Sygeforsikring har indsamlet og bearbejdet statistik over hunde siden 1995 og det er den mest omfattende statistik over de skader og sygdomme, hunde får. Siden Agrias etablering i Danmark i januar 2011 er man begyndt at indsamle tilsvarende tal og Agria forventer inden for de næste 5 år at have en statistisk valid vidensdatabase udelukkende om danske hunde. Allerede nu kan man ud fra de danske tal bekræfte antallet af hvalpe, der kommer til skade i løbet af de første leveår. Der findes pt. ingen skadesstatistik for danske hunde hos interesseorganisationer som Den Danske Dyrlægeforening, Dansk Kennel Klub mv.

Kilde: Agria.dk