Skimmelhunden er en
professionel jæger af den svamp, som ødelægger huse og beboeres helbred.
‘Skimmelhunden’
er ansat hos indeklimafirma
Har du hørt om
‘skimmelhunden’? Nej, vel? I Danmark findes der nemlig kun ganske få hunde, som
er trænet til at opspore skimmelsvamp i tilfælde, hvor mennesker hverken kan se
eller lugte angrebene i boligen. Det fortæller JyllandsPosten, som har fundet
frem til skimmelsporhunden Gipsy, en professionel, firbenet ansat hos
virksomheden KEH Indeklima.
Firmaet har
specialiseret sig i at rådgive boligejere omkring indeklima, og her er
skimmelsvamp en meget vigtig faktor.
Hunde
kan lugte en dråbe blod i en swimmingpool
I Danmark er vi
faktisk bagud på dette område, skriver Jyllands-Posten. Vores naboer i Sverige
har brugt hunde til at opsnuse skjult skimmelsvamp i dekader.
Hunden har jo som
bekendt en næse, der kan så meget mere end den menneskelige. Hvert næsebor har
forskellige evner, og hunden kan adskille tusinde – og atter tusinde – dufte
fra hinanden.
Når vi mennesker for
eksempel dufter, at der brygges kaffe i et rum, kan hunden lugte myriader af
andre ting inde bag ved. Populært sagt kan en hund dufte en dråbe blod i en
swimmingpool.
Hunde kan trænes til
at lugte sig frem til det lige præcis dét duftspor, træneren har brug for at
lokalisere.
Kan
spore sygdomme, før de opstår
Vi kender det fra
politiets og kriminologiens verden, hvor hunde sættes ind i eftersøgningen af
døde mennesker og andre spor, vi mennesker ikke har en chance for at finde med
vores begrænsede sanser.
De firbenede har også
vist sig at være i stand til at lugte sygdomme, før de udbryder. Forskning har
vist, at nogle hunde kan spore kræft i tidlige stadier hos mennesker, ligesom
de kan advare patienter med sukkersyge og epilepsi om anfald, der er på vej.
Gipsy
dufter sig frem til usynlig skimmelsvamp
En skimmelhund har
fået særlig træning i at markere, når dens næse finder skimmelsvampens sporer i
luften. I mange tilfælde er dette helbredsskadelige indeklimaproblem nemlig
usynligt for mennesker.
Skimmeljægeren Gipsy
har sin egen hjemmeside, skimmelhund.dk, og her kan man læse mere om, hvad den
fantastiske hund kan.
Hunden har været
menneskets tro følgesvend i mere end 20.000 år. Og nu har forskere oven i købet
bevist, at en hund øger din livskvalitet. Læs hvorfor her.
Forskere
beviser, at hunde er gode familiemedlemmer
Hunden er loyal,
beskyttende og altid glad for at se dig – hvad kan man mere ønske af et andet
væsen?
Mennesket og hunden
har fulgtes ad, lige siden vi vandrede over sletterne iklædt bjørneskind. Der
er fundet arkæologiske beviser på, at hunde har været – om ikke kæledyr – så i
hvert fald gode hjælpere for mennesket for mere end 20.000 år siden. De to
arter er knyttet uløseligt sammen.
Amerikanske forskere
har lavet undersøgelser, der klargør forskellene mellem familier med og uden
hunde, og noget tyder på, at hundene giver en ekstra og meget positiv dimension
til livet.
Så hvis du skal
overbevise din hustru, mand, kæreste eller andre om at anskaffe en hvalp, er
alle de videnskabelige argumenter her:
7
overbevisende grunde til at anskaffe en hund
1.
Hundeejere har det sjovere end katteejere
Mennesker, som ejer
hund, ler mere end katteejere, konstaterer en undersøgelse lavet af et stort amerikansk
dyremagasin.
En lang række
mennesker blev spurgt, hvor ofte de morede sig og hvorfor, og det viste sig, at
hundeejere tilsyneladende havde større grund til latter – på grund af deres
kæledyr. Hunde er mere nærværende over for mennesker end katte, og der er
simpelt hen flere muligheder for at have det sjovt sammen.
2.
Hunde er loyale hele livet
Hunde som del af
menneskets flokke kan dateres tilbage til mere end 20.000 år siden. Hunde
nedstammer fra ulve, som er flokdyr med meget stærke bånd flokkens medlemmer i
mellem. Det er denne mentalitet, som giver hunden sit trofaste gemyt. Den
opfatter familien som sin flok og er evigt tro mod medlemmerne.
3.
Du bliver mere social med en hund
Hvis du allerede har
hund, ved du, hvad vi taler om. Hundeejere har større tilbøjelighed til at tale
med fremmede mennesker end andre, og hunden er omdrejningspunktet. Når man går
tur med sin hund og møder andre i samme situation, falder man naturligt i snak
på en måde, som ikke ville ske, hvis man for eksempel var alene i bussen. Hunde
appellerer i langt de fleste tilfælde positivt til mennesker, der kommer forbi.
Engelske studier af hundeejeres adfærd blandt andre mennesker har tydeligt
vist, at de er mere sociale og omgængelige.
4.
Hunde modvirker allergi hos børn
Det er bevist, at
børn, som vokser op med hunde, ikke har så stor risiko for at udvikle astma og
allergi. Hundens ‘støv’ giver en gradvis vaccination af barnet, som derfor er
mere robust. Det har undersøgelser på mus vist.
5.
Vi er mere aktive med hunde
Igen – det er ikke
bare noget, vi påstår. Adskillige seriøse forskningsprojekter viser, at hunde
sørger for at holde mennesket aktivt og sundt hele livet.
Hundeejere er i bedre
form, og det er ikke svært at regne ud hvorfor. En eller to daglige gåture gør
hele forskellen, og når det netop er noget, som gentager sig uanset årstid og
vejr, bliver turen en livsforlængende aktivitet for mennesket.
6.
Hunde giver os et kald
Især sent i livet kan
en hund være det, der får os til at stå op om morgenen. Flere psykologiske
undersøgelser af ældre og deres mentale tilstand viser, at hunde er en støtte
og udvider horisonten for mennesker, som måske ellers ville være ensomme.
7.
Hunde giver os tryghed
Når man har en hund
ved sin side, både indenfor og udenfor, føler man sig meget mere tryg, selv
hvis det ikke er en stor vagthund. Hunde er loyale følgesvende, som vil
gøre alt for dig, og du får samtidig en bedre udstråling af selvtillid og ro.
Det er forskelligt fra
hund til hund. Men faktisk findes der en enkel måde at omregne, om det er for
koldt for netop din hund. Find skemaet her, der gælder for alle hunde.
Hvor går grænsen?
Der er nok mange
mennesker, der i vinterkulden gerne ville have pels som en hund. Men selv for
en hund med stor pels-pragt kan kuldegraderne blive for rå. Og for nogle af de
mere afpillede racer starter kuldeproblemerne langt før frysepunktet. Men hvor
går grænsen egentlig for den enkelte hund?
Fandt skema i børnehaveklassen
Det gad den
amerikanske dyrlæge Kim Smyth også gerne vide, men selv en fagnørd som hende
kendte ikke til nogen præcise tal.
Det ændrede sig en
vinterkold dag, hvor hun skulle aflevere sin søn i børnehaveklassen. Her fik
hun øje på et kulde-skema, som lærerne på hendes søns skole benyttede sig af.
Med det i hånden kunne lærerne til alle tider vide, om det var for koldt at
sende børnene ud i skolegården. Skemaet viste
Vertikalt: udendørstemperaturen
med hensyntagen til den såkaldte windchillfactor
Horisontalt:
tre farver med inspiration fra trafiklys. Grøn for OK. Gul for måske. Rød
for nej.
Med det skema i hånden
havde lærerne noget helt konkret at forholde sig til.
Hundekuldeforskning
Da hun kom hjem
tjekkede Kim Smyth forskningen. Hun fandt ud af, at Tufts University i
Massachusetts havde lavet noget arbejde på området. Men resultaterne var ikke
formidlet på en måde, så almindelige mennesker kunne forstå det.
Det rådede hun bod på
ved at lægge metoden fra skemaet i børnehaveklassen sammen med Tufts
Universitetet. Det giver følgende skema
Forskellige typer af hunde
Kim Smyth opererer med
tre typer af hunde: Små, mellemstore og store. Hendes kuldefaktor har fem trin,
hvor 1 er ingen farer og 5 er livsfarer.
Derudover kan man selv
lægge lidt til og fra, hvis det for eksempel er vådt vejr (ikke godt) eller
hvis det er en nordlige race, der er vant til kulde.
Definition på Windchill faktor
Wind chill eller
kulde-indeks på dansk er et udtryk for den ”temperatur” ved ganghastighed (ca.
5 km/t), som kroppen oplever, når den udsættes for afkøling af vinden (I følge
DMI).
Du tror måske, at en Golden Retriever er lige sagen for dig og familien,
men det kan meget vel være, at en bomuldshund er den ideelle match. Vi gør dig
klogere på hvilken hund, der matcher din personlighed bedst.
Vil du have en “god” hund?
Svaret er indlysende, men en “god” hund er også en glad hund. Derfor er det
vigtigt at finde en hundepersonlighed, som stemmer overens med dét, du kan
tilbyde. Det lyder måske nemt, men der er i realiteten en jungle af forskellige
hunderacer, der alle har vidt forskellige behov og personligheder. Bare rolig.
Vi skal nok ruste dig på til at finde lige netop den hunderace, som vil blive
din tro følgesvend. Vi er nemlig trådt dybere ind i junglen med hunderacer, og
vi vil derfor i denne artikel, komme nærmere hvilken hund, der matcher netop
din personlighed.
Dansk Kennel Klub er meget opmærksomme på at informere de heldige kommende
hundeejere omkring de forskellige racers temperament, egenskaber og oprindelige
formål. Før du tager testen, der giver et praj om, hvilken hunderace du bør
vælge, skal du give dig selv tid til at overveje følgende…
Første skridt: Overvej følgende…
Skal hunden være en han eller tæve? Der er fordele og
ulemper ved både en hanhund og en tæve. På Dansk Kennel Klubs hjemmeside kan du
læse mere herom.
Hvor meget motion er jeg i stand til at give hunden?
Alle hunde skal have motion, men der er faktisk stor forskel på, hvor meget den
enkelte race skal have.
Hvilken størrelse er jeg bedst i stand til at
håndtere? Bor du i lejlighed eller hus? Ønsker du, at kunne tage hunden med dig
rundt?
Hvor ofte skal hunden være alene? Du får ikke en glad
hund, hvis den er for meget alene hjemme. Undersøg derfor hvor meget kontakt
hunderacen har brug for.
Er du allergisk? Er du allergisk, er der heldigvis
flere allergivenlige hunderacer.
Hvor meget arbejde vil du lægge i pelspleje og
soignering? Nogle hunde skal børstes dagligt, hvor andres pels er næsten
selvrensende.
Er det første gang, du skal have hund? Der er stor
forskel på de forskellige hunderacers behov og selvstændighed herunder hvor
”nemt” det er at opdrage og træne de forskellige hunderacer.
Er du villig til at bruge en formue på dyrelægeregninger,
hvis det bliver nødvendigt? Nogle racer er mindre sunde end andre.
Hvad skal du bruge hunden til? Jagt, selskab, hyrde
og kvæg, gårdhund, slædehund mm.
Du har nu tænkt godt og grundigt over ovenstående, og er hermed klar til at
tage testen!
Du er sikkert allerede blevet bombarderet med tests, der gør det lettere for dig at vurdere, hvilken hund, der matcher din personlighed. Nogle er mere udførlige end andre. Dansk Kennel Klub refererer til denne test, hvor du skal besvare 21 spørgsmål. Tag gerne testen flere gange, for at være sikker på, at prajet om den ideelle hunderace er nogenlunde realistisk. Husk at være helt ærlig over for dig selv.
Tredje skridt: Undersøg racerne
Nu har du taget testen, og der er dukket nogle forslag op på din skærm, der
fortæller hvilke hunderacer, der er mest ideelle for dig. Men. De ser alle
dejlige ud, så hvordan vælger du?
Gå ind på Dansk Kennel Klubs hjemmeside: www.dkk.dk og læs de omfattende
raceportrætter af hver enkelt hunderace. Hunde er individer, og har derfor
forskellige personligheder. Et raceportræt er derfor ikke en præcis indikation
af, hvordan hunden kommer til at være. Nogle hunde afviger meget fra raceportrættet,
men de fleste hunde deler en personlighed og et temperament, der stemmer
nogenlunde overens med raceportrættet.
Tillykke og god jagt efter din nye bedste ven
Nu har du både taget en test og læst grundigt omkring de forskellige racer.
Tilbage er der at finde en god opdrætter. Gå eksempel på opdagelse i Dansk
Kennel Klub store udpluk af opdrættere og hvalpe.
Vi håber, at du er blevet en anelse klogere på, hvilken hund, der matcher
din personlighed. Spred gerne budskabet og gør de heldige kommende hundeejere
bedre rustet til det nye familiemedlem.
Tilbage er der kun at sige: En glad hund ER menneskets bedste ven!
De fleste hunde elsker
at boltre sig i sneen. Men når den kolde tid sætter ind, er det vigtigt, at du
er ekstra opmærksom på din hunds poter. Kulde og salt kan nemlig være en
kraftig cocktail for trædepuderne.
Hundepoter udsættes for stor belastning om vinteren, dels pga. kulden,
men i særdeleshed pga. saltede fortove, is og snesjap.
For det er ikke
kun salt, der kan genere hundens poter og trædepuder i vinterkulden.
Sneen volder også mange hunde besvær og kan nemt klumpe under poterne og mellem
hundens tæer, og det er meget generende og smertefuldt for hunden.
Ligesom de skarpe isflager, også let kan giver sår og flænger i
hundens trædepuder.
Enhver – der har set
sin hund boltre sig i sneen, kan ikke lade være med at glæde sig til at jorden
igen bliver hvid, og I skal ud at gå tur. Men sne og kulde kan også føre
problemer med sig. Som hos os mennesker vil kulden tørre huden ud – i dette
tilfælde trædepuderne hos hunden. De kan sprække, så der bliver åbent ind til
den bløde hud, og det kan svie og gøre ondt på hunden. Så husk at beskytte din
hunds poter igennem alle vintermånederne.
her er nogle sjove tips til at øve, før
hvalpen kommer hjem:
Hæld kold æblejuice på gulvet og
gulvtæppet, og gå derefter barfodet på dem.
Gå på arbejde i et par strømper, du har
klippet huller i.
Gå ud i regnen straks du er vågnet, og
sig ”god hund, tis nu, dygtig”.
Kom hundehår på dit bedste tøj og et par
hår i din morgenkaffe.
Leg ”hente bold” med en våd tennisbold.
Gå barfodet ud i sneen for at lukke
lågen.
Vælt en kurv med vasketøj på gulvet når
du har gæster.
Rejs dig fra din bedste stol under din
ynglings TV serie, og råb” nej, nej ikke der, du skal tisse ude”.
Hak små huller i et bordben med en
skruetrækker.
Slå på din fjernbetjening med en hammer!
Tag et vådt håndklæde og hold det tæt til
kroppen en kold efterårsdag Sådan føles det, når din hvalp har været ude i
regnen, og bagefter falder i søvn hos dig.
Det er nu blevet enklere at tage hunden med til Sverige. Det
har tidligere været lidt besværligt, fordi grænseovergangene mellem Danmark og
Sverige ikke altid er bemandede.
Hunden kan nu registreres online inden afrejse, og skal så
ikke længere registreres af toldvæsenet ved indrejse – den skal selvfølgelig
stadig opfylde kravene for indførsel af kæledyr. Hvis hunden er registreret
online, kan du køre igennem via ”grøn linje”.
Hundeejere er et
folkefærd for sig. Vi er lidt tossede – indrømmet. Har man hund, så har man et pelsklædt
medlem af familien, og på lige fod med de øvrige familiemedlemmer skal også den
pelsklædte have det godt og forkæles – ingen vil påstå andet!
Så hvorfor ikke
tilbyde massage til den 4-benede?
Her
fokuseres på velvære-massage. Har hunden et større fysisk problem, skal man
selvfølgelig ikke uden behørig massageuddannelse forsøge sig
med behandlende massage – det overlader vi til fagfolk, og dem findes der
heldigvis mange af http://www.hundemassor.dk/side/hundemassage.
Almindelig
”hyggemassage” starter med, at gøre hunden tryg – ikke noget med at klappe
hunden på siderne, det er en rigtig dårlig ide, som er ubehagelig for hunden,
og som gør den utryg og i værste fald kan medføre at binyrerne begynder at
producere adrenalin, som atter starter kampreklekser – så lad være med det!
Tal i
stedet blidt til hunden samtidig med at du forsigtigt stryger “klø-punktet” på
brystet
Massage afhjælper og forebygger:
Spændinger i muskler
Stress
Ledsmerter/gigt
Nervøsitet
HUSK
at: “En Coton De Tulear, skal være velfriseret og uden filt, før du starter
massage” (så vil den også være det bagefter –
massage i en filtret pels er smertefuldt!)
Stå
foran hunden mens du stadig taler blidt til den. Du lader nu fingrene
glide undersøgende ned langs – ikke på! –
rygsøjlen. Mærk med hænderne, om der er ujævnheder – knuder – som skal
undersøges. Hvis der er det, så stopper du og kontakter dyrlægen, før du går
videre.
Når du har
konstateret, at alt virker normalt, skal du mærke efter, om der er nogle kolde
områder på hundens ryg. Finder du et sted, der føles koldere end resten, så er
det en god ide, under massagen at være ekstra opmærksom på dette sted,
for jævn varme over ryggen, betyder jævn blodcirkulation, og det er et
godt udgangspunkt.
Ryggen
Man
starter med at give effleurage, som er langsomme strygninger fra hovedet og
nedad ca. 8-10 gange.
For hvert strøg øges trykket
en lille smule. På den måde varmes musklerne op. Det virker samtidig yderst afslappende
på hunden, som måske begynder at gispe lidt, og mange slipper også en ”lille
vind” af bare velvære.
Efter
strygningerne går du videre med petrissage, som
er en æltning af rygmuskler og –hud. Her skal du stå bag hunden eller ved siden
af. Man ælter nedefra og op til nakken – og tilbage
igen. Her er det vigtigt, at du bruger håndfladerne og
ikke fingrene til at samle huden og musklerne i en ”pølse”, som du løfter og
lader glide videre bagud.
Øv dig
på et 2-benet familiemedlem, de skal nok fortælle dig, hvornår du mestrer
teknikken. Hvis du Googler ”hundemassage” og beder om at se billeder, vil du
også hurtigt få en ide om, hvad det drejer sig om.
Denne form for
dybdemassage er med til at udskille affaldsstoffer og give bedre cirkulation i
bindevævet, hvilket også er godt for pelsens struktur.
Selvom hunden ikke har
prøvet massage før, vil du opdage, at den hurtigt får et sagligt og blødt
udtryk i øjnene af ren nydelse.
Nakken
Når
du er færdig med ryggen, kommer turen til nakken, hvor mange hunde er ømme og
har skader i form af infiltrationer, fordi de går med halsbånd. Sådanne skader
kan gøre ondt på hunden, uden vi er klar over det (mange er heldigvis begyndt at bruge sele i stedet for
halsbånd til de daglige lufteture). Hvis
hunden på noget tidspunkt begynder at trække sig væk, så skal du lade den være.
For det er hundens måde at sige fra på – den kan jo ikke sige ”av for søren”.
Nu
går du over til små cirkelbevægelser med 2-3 fingerspidser (fingerfladerne –
ikke neglene)– uden at trykke for hårdt. Derefter gør du cirklerne lidt mindre
og lidt fastere – det kaldes, at give friktion.
Nu
er hunden som udsplattet smør på gulvtæppet, og så er det bagpartiets tur.
Bagpartiet
I bagparten kan der
sidde spændinger og angst fra hvalpetiden. Du masserer med fingrene som før –
helt ned til knæene. Hvis du støder på en ”knude”, lægger du et let tryk på stedet,
indtil det bliver varmt. Hvis hunden løfter benet, er trykket for hårdt.
Siderne
Så er det sidernes
tur. Her skal du bruge stive fingre, som du lader vibrere ned langs ribbenene –
pas på ikke at trykke for hårdt midtpå, hvor ribbenene er delte.
Gentag
bare hele seancen en gang til, og derefter er en luftetur et must – husk høm høm-posen! – den vil du helt sikkert få
brug for!
Hunden bliver også
tørstig, så den skal have adgang til rigeligt vand.
Der er nu sat gang i
udskillelse af affaldsstoffer, og hunden kan blive helt feberagtig.
Udrensningen kan tage
op til 48 timer.
Hvis du vil vide mere,
så findes der kurser i hundemassage – søg på nettet efter et kursus i nærheden
af dig.